Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nøgne og blodige på gaden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 24/05/2016 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Aktivister smider tøjet og pakker sig ind i gigantiske kødbakker for at støtte en vegansk levestil.

Dyrerettigheds-gruppen AnimaNaturalis er kendt for at vise deres utilfredshed med, hvordan dyr behandles. Normalt indeholder det nøgenhed, og søndag var ingen undtagelse. 

Aktivisterne smurte deres kroppe ind i falsk blod og pakkede sig i Styrofoam pakker for at symbolisere gigantiske kødbakker, skriver The Local.

Det skete på Sant Jaume-pladsen i Barcelona med det formål at oplyse offentligheden om fordelene ved en kød-fri diæt.

Det ser ikke behageligt ud at symbolisere kød

Kødbakkerne havde blandt andet mærkater med ordene ”carne humana”, hvilket betyder menneskekød oversat til dansk.

Langt fra godt nok

Barcelona erklærede sig selv vegetar-venlig i marts, hvilket indebar en vegetar-guide til byen og opfordring til beboerne om at droppe kød mindst en gang om ugen.

Men ifølge aktivisterne har byen slet ikke gjort nok.

- Vi vil have opmærksomheden fra byens myndigheder, siger direktøren for AnimaNaturalis i Spanien, Aïda Gascón.

- De lovede i marts at tilslutte sig globale initiativer som Paul McCartneys 'Kød Frie Mandage'-kampagne, men de har ikke komplementeret noget som helst endnu, uddyber hun.

- Påvirkningen af miljøet, sundheden og de etiske problemer omkring indtagelse af kød, er ting vi ikke længere kan ignorere. At bede om myndighedernes støtte en enkelt dag er kun et lille skridt, men et vigtigt skridt, siger Gascón i en meddelelse på AnimaNaturalis' hjemmeside.

Forbipasserende var naturligvis interesserede i den besynderlige "udstilling"

Mange ekstreme demonstrationer

Som tidligere nævnt har dyrerettigheds-gruppen ved flere lejligheder protesteret for at gøre opmærksom på den manglende respekt for dyr.

Specielt kampen mod pelstøj har medført nogle særprægede demonstrationer, hvor nøgenhed er gået igen.

I 2011 demonstrerede en gruppe unge i Palma de Mallorca mod de mange drab af sæl-unger ved Canadas kyster, og i 2014 ramte en anden demonstration Barcelona.

Her lå over 100 demonstranter op ad hinanden smurt ind i rød maling med budskabet ”Dyr har brug for deres pels. Det har du ikke” for at vise deres utilfredshed mod pelsninger af dyr.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.