Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Narko-smuglere afsløret

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/03/2016 - 11:13

Krimi og katastrofe

KRIMI: Flittig kriminel blev prøveløsladt og fortsatte straks karrieren.

Man hører tit folk sige, at du skal gøre det, du er god til. Det tog en spansk pilot nok lidt for bogstaveligt, da han brugte sin prøveløsladelse på at smugle narkotika fra Marokko til Spanien. 

Guardia Civil anholdt nemlig manden den 6. marts, da han landede en helikopter med 750 kilo hash nær Estepona i Sydvestspanien. 

- Piloten var i gang med at afsone en dom på et adfærds-center og udnyttede hans få dages frihed til at smugle stoffer via helikopter, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Manden var ved at afsone en dom i San Sebastian-fængslet i Baskerlandet for en ikke-kendt overtrædelse.

20 anholdt

Piloten arbejdede for en narko-bande, der smuglede hash fra Marokko til flere spanske byer.

Ved en overordnet operation kaldet ”GRIVA” har Guardia Civil pågrebet 20 personer i Guipúzcoa, Madrid, Málaga, Sevilla og Cádiz.

Narkobandens hashplantage

Blandt de anholdte er spaniere, marokkanere, rumænere og ecuadorianere.

Politiet har igennem 14 forskellige ransagninger beslaglagt 1,5 ton hash, to helikoptere, én varevogn, én hashplantage og 220.000 euro i kontanter og meget andet.

Ifølge politiet har narkobanden smuglet hash med helikoptere og transporteret dem videre i varevognen.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.