Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Narkoadvokaten anholdt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/03/2018 - 11:24

Krimi og katastrofe

KRIMI: Hun var eneste kvinde på Europas ‘most wanted’-liste, men nu er fælden endelig klappet.

Mossos d’Esquadra, det catalanske politi, anholdt mandag den eftersøgte ‘narkoadvokat’ María Tania Varela i Vilanova i la Geltro i Barcelonaområdet.

Det skete efter fire års legen kispus med politiet. Hun tronede som eneste kvinde på Europols plakat over de 70 mest eftersøgte forbrydere.

Kedeligt selskab

Maria Tanja var en overgang kæreste med David Perez Lago, mafiabossen Laureano Oubiñas stedsøn, der havde tre arrestordrer hængende over hovedet.

Hun er eftersøgt for hvidvaskning af penge og handel med stoffer.

Og faktisk skrev Spanien i Dag om hende i går. Læs mere her

Lederen af la División de Investigación Criminal hos lo Mossos, Antoni Rodríguez, forklarede mandag, at man for et stykke tid siden fik et tip om, at Maria Tania opholdt sig i Garraf-området. 

Man satte en efterforskning i gang, og mandag gav den pote, skriver Mossos d’Esquadra i en pressemeddelelse.

Opgav falsk navn

Ved 17-tiden opdagede efterforskerne Maria Tanja i en park. De bad hende om papirer, som hun fortalte, hun ikke havde på sig, og hun opgav et falsk navn. 

Derefter blev hun taget med på stationen, hvor hun blev identificeret gennem fingeraftryk.

Det lader til, at María Tania, der boede i Sitges sammen med sin datter, havde forbindelse Laureano Oubiñas og Sitio Miñancos klaner.

Fast efter fire år

Hun vil nu blive stillet for en dommer, mens det undersøges, om hun har kontakt til flere mennesker i området.

Advokaten har været i fængsel før. I 2014 skulle hun egentlig afsone en dom på syv år, men gik i stedet under jorden. 

Hun har hele tiden fastholdt, at hun ikke var skyldig i det, hun blev anklaget for.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.