Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Norsk kvinde reddet

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 06/03/2018 - 09:35

Krimi og katastrofe

ULYKKE: 52-årig kvinde var godt i gang med at bestige et bjerg på Gran Canaria, da ulykken indtraf.

På Balito-bjerget i Mogán forvandlede en hyggelig tur sig til et voldsomt drama i går.

En 52-årig kvinde af norsk oprindelse var ude at gå, da hun faldt på en så uheldig måde, at hun fik et brud på den ene ben. 

Og så bliver det pludselig ikke let at gå ned fra et bjerg ved egen hjælp.

Tilsyneladende var kvinden alene ude at gå mandag den 5. marts, da uheldet var ude kort efter middag. 

Det skriver 1-1-2 Canarias i en pressemeddelelse.

Alarmcentralen på De Kanariske Øer, CECOES, modtog et nødopkald klokken 12:58, hvor der blev anmodet om assistance til en udenlandsk vandrer. 

Kvinden lå på et ikke så let fremkommeligt sted, så der blev sendt en GES-helikopter af sted.

Det lykkedes at finde kvinden og få hende ind i helikopteren, der fløj hende til behandling på Gran Canarias universitetshospital Doctor Negrín.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.