Nu dømmes djævelen

Journalister, analyseinstitutter, eksperter og politikere gjorde sig op til præsidentvalget meget kloge på, hvorfor Hillary Clinton ville vinde.

Onsdag morgen vågnede det meste af verden op til et chok over, at Donald Trump blev vinderen.

Og lige siden er vi blevet bombarderet med de samme journalisters, eksperters og politikeres - og nu mange fleres - klogeri på, hvordan det vil gå med Donald Trump i stolen som verdens mægtigste mand.

Også mennesker med formuer nærmest rystede i bukserne over risikoen for, at Trump ville vinde.

Alle de kloge finansielle eksperter og top-bank-bosser havde nemlig advaret om, at de finansielle markeder nærmest ville kollapse, hvis Trump blev valgt.

Hysteriske kællinger

“Kollapset” blev på cirka fem procent, men det varede kun i nogle timer. Så holdt Trump sin forsonende tale, og det hele blev godt igen - ja i visse tilfælde endte dagen med stigninger.

Virker det fornuftigt?

Da Mogens Lykketoft for 34 år siden var skatte- og afgiftsminister betegnede han aktørerne i den danske finansverden som en flok hysteriske kællinger.

Måske blev de mindre kloge investorer hysteriske onsdag morgen og solgte ud af deres aktiver i tillid til de kloge eksperters forudsigelser.

Og det passede de mere kloge rigtig godt, for nu kunne de købe billigt ind. Det var smart gjort af de store - også fordi de fik scoret en masse gebyrer undervejs.

Forstår du, hvorfor det gik således? For samtidig havde næsten alle andre kloge eksperter forudset, at hvis Trump skulle vinde, så ville han uden tvivl holde den forsonende tale, som han gjorde.

“Jeg ser frem til at blive alle amerikanernes præsident”. Sådan har enhver vindende præsident altid udtalt sig.

Forfærdeligt

Rædslerne over det, der nu vil ske med Trump som præsident, analyseres, kommenteres og slås stort op med frygtindgydende overskrifter i medierne - både i de spanske og danske. Og ikke mindst i de amerikanske, der nu er på hævntogt over Trumps nedgørende udtalelser om dem.

Tror du, at Trump vil kunne få gennemført alt, som han har lovet under valgkampagnen?

I modsætning til Barack Obamas tid som præsident, er han jo heldig ved at have republikansk flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Så kunne man frygte, at han bare vil kunne få alt igennem.

Den frygt er også blevet slået stort op i nogle medier og rædselsudsigter sælger jo aviser eller reklamer på websites.

Alle ved, at Trump har været i konflikt med ikke så få republikanere endda. Ja, nogle blandt hans flertal i Kongressen har direkte undsagt ham og i stedet proklameret, at de vil stemme på Hillary Clinton.

Mon ikke Trump også vil få sine kampe, hvis han prøver at gå ekstremt?

Måske vil Trump kunne sige, at han ikke kunne få flertal for sin flere tusinde kilometer lange mur til Mexico. Måske bliver det i stedet en fiktionsmur, der består af satellit-overvågning og helikoptere med grænsebetjente, der springer ud og napper grænse-overskriderne. 

Fiktionsmuren vil jo nok både være smartere, billigere og have samme effekt. Men idéen med den havde ikke været så let at give vælgerne et forståeligt billede af.

Eliten

I dag fortæller de kloge, at Clinton ikke blot tabte, fordi hun var lidt flosset i kanten, men også fordi - sagde hun blandt andet også selv - at hun ikke havde den rigtige fornemmelse af, hvad der egentlig rørte sig i befolkningen.

Tendensen, med at befolkningerne er ved at kaste op over elitens og det etableredes magt, findes ikke kun i USA.

Vi så det eksempelvis også ved Brexit i Storbritannien, hvor de kloge journalister, analyseinstitutter, eksperter og mange politikere også tog helt fejl. 

Folkeafstemning i EU?

Lad os forestille os, at de omkring 445 millioner indbyggere i EU - efter Storbritanniens exit - skulle stemme om fremtidens EU.

Stemmesedlen er trykt med følgende muligheder:

• EU skal bevares, som det er

• EUs magt og administration skal reduceres med 50 procent, og flere beslutninger skal træffes nationalt

• EU skal lukkes

Hvad tror du, der ville blive flertal for?

Der er ikke noget at sige til, at Europa mest direkte demokrati, Schweiz, ikke er medlem af EU. Bliver der indsamlet 50.000 underskrifter mod et nyt lovforslag, afholdes der folkeafstemning om, hvorvidt det skal gennemføres.

Og præsidentposten går på skift i løbet af den fire-årige periode mellem regeringens kun syv medlemmer.

Så er der ikke rigtig nogen, der sidder med flæsket for lang tid af gangen.

Hva’ fan skal vi være?

Jeg var hverken fan af Clinton eller Trump - og er det stadigvæk ikke af nogen af dem.

Til gengæld er jeg fan af at erkende en situation, som den er, og derfra handle fornuftigt og med ro i tankerne.

Og jeg er slet ikke fan af alle de kloge, der kloger sig på stort set alt, og som har tendens til at sprede skræk i befolkningerne.

Hos dig og mig.

Håbet

Nu er der jo i USA en tradition for, at præsidenter - eller personer på vej til at blive det - og som ikke lever op til ‘nogles’ forventninger, bliver pløkket ned.

Med de seneste dages demonstrationer mod Trump, hvor demonstranterne bare smadrer løs i gaderne - og som ikke mindst de amerikanske medier med stor glæde slår stort op - kan man godt forestille sig, at Trump er én af de bedst beskyttede personer i landet fra dette øjeblik.

Håbet kan være, at frygten for Trump ikke bliver så slem endda fra den 20. januar 2017.

Måske lykkes det for Trump at slå huller i elitens bureaukrati - måske også i korruptionen - og få effektiviseret hele administrationen.

Fredag var én af overskrifterne i en spansk avis, at “Trump bliver et jordskælv i Washington”. Artiklen handlede om Trumps møde med Obama i Det hvide Hus, og hensigten med overskriften var selvfølgelig at gøre læserne nervøse.

På godt og ondt er Trump en virksomhedsleder og ikke en politiker. En sådan type kunne mange lande - og måske også EU - bruge.

I store virksomheder kan boss’erne ofte være kynikere, der kun har til opgave at optimere profitten. Men lige så ofte er de dygtige til have de bedste folk under sig, der hver for sig er specialister i netop deres fagområde, og som giver hurtige muligheder for at manøvrere.

Mit råd til alle, der frygter Trump, er at tage den med ro. Det er spild af god tid, når man frygter ting, der ikke har fundet sted.

Men det er vanskeligt, når medierne gør alt for at bekymre os.

Hvorfor ikke se tiden an og være kritisk, når vi hører alle de kloge vende de samme ting hundredvis af gange?

Don’t worry - be happy... for as long as possible!

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend

Torben Wilkenschildt