“Nu kan I sejle i jeres eget tog”
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 15/09/2016 - 10:01
Fly & trafik Rejser & oplevelser
TRAFIK: Togføreren havde fuldført sin arbejdstid og ville ikke risikere passagerernes liv. De blev rasende.
De 109 passagerer sidder intetanende tilbage i toget.
Den første melding over togets højttalere lyder: - Toget holde stille på grund af tekniske problemer.
Efter 15 minutter kommer der en ny meddelelse over højttalerne. - Vi har erfaret, at togføreren har oplyst, at han har fuldført sin arbejdstid og ikke ønsker at gøre sig ansvarlig for en ulykke som følge af risikoen ved overarbejde.
Episoden fandt sted omkring klokken 21 efter et par timers rejse fra Santander. Ankomsten til Madrid var planlagt til klokken 23:15.
Transporttiden fra Osorno til Madrid er cirka tre timer
Vreden blandt passagerne var meget stor, og de obligatoriske klageformularer slap op på et øjeblik.
Dørene til toget blev heller ikke åbnet, før Guardia Civil ankom.
Passagererne blev informeret om, at de ville blive transporteret i busser til Madrid. Busserne ankom til Osorno omkring klokken 23:30.
Ophidsede passagerer kunne ikke forstå, hvorfor man ikke bare skaffede en ny togfører.
Konflikt
Episoden fandt sted i forbindelse med den verserende konflikt mellem togførernes fagforening og Renfes ledelse.
Fagforeningen klager over underbemanding og forældet materiel. Personalemangelen skyldes pensioneringer, mange på sygeorlov og generelt nye arbejdstider.
Renfe har beklaget episoden over for passagerne og refunderer den betalte billet 100 procent. Selskabet vil nu indlede en undersøgelse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.