Nudister får bøder
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 04/07/2016 - 12:04
Samfund og Politik
SAMFUND: Politi og almindelige borgere er godt trætte af “sjove” turister, og usømmelig adfærd på offentlig vej har nu sin pris.
Lokalpolitiet i Calvià, Mallorca, har uddelt sæsonens første bøder til nøgne eller halvnøgne turister på offentlig veje. Det er nemlig i strid med de kommunale forordninger.
Lovgivningen foreskriver, at politiet i disse tilfælde først skal advare turisterne om, at den slags er forbudt. Hvis der ikke kommer nogle klæder på folkene efter advarslen, koster det bøder op til 600 euro.
Det skriver Diariodemallorca.es
Man kan godt forstå, at synet bliver lidt for meget
I sidste uge havde politiet fat i en gruppe briter, der slentrede gennem gaderne i Magaluf. Nogle af dem var klædt ud, da de var på polterabend. To af dem varkun iført g-streng, mens andre var totalt nøgne.
Ifølge kommunale kilder fik de en alvorlig advarsel og blev bedt om at få noget tøj på. Det hjalp ikke rigtig, så de endte med at få bøder.
Halvnøgenhed er heller ikke i orden
Fænomenet med nudisme på gaderne i Magaluf er ikke nyt. Det er forbundet med hooliganisme, og turistsæsonen tager den slags med til byen hver sommer. Det medfører klager fra naboer, handlende og hotelejere, der er godt trætte af de nøgne mennesker i gadebilledet ved højlys dag og for øjnene af børnefamilier.
På med tøjet!
Foranstaltningerne, der skal komme problemet med de halv- og helnøgne turister til livs, blev vedtaget i slutningen af sidste valgperiode, og omfatter en ret omfattende sanktionsordning mod uanstændig opførsel i det offentlige rum.
Ikke et godkendt outfit at tage på indkøb i
Bekendtgørelse til fremme af sameksistens er et forbud mod at gå nøgen eller halvnøgen på offentlige veje, medmindre der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra borgmesteren.
Det er også forbudt at gå i bar overkrop i det offentlige rum herunder i transportmidler som bus og tog og på offentlige faciliteter. Der er undtagelser, hvis der er tale om turistmål med sol og strand som fortove og gaderne omkring kysten.
Loven fastslår, at politiet skal informere folk om, at deres krænkende adfærd er forbudt. Herefter kan politiet uddele bøder, hvis de strippende turister ikke får noget tøj på.
Der er tale om en mindre overtrædelse som koster mellem 100 og 600 euro i bøde.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.