Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nuttet unge folder sig ud

Skrevet af Kristoffer Olesen, tor, 18/10/2018 - 07:00

Vejr og natur

VIDEO: Tre måneder gammel chimpanse tager sine første små skridt i Valencias “afrikanske jungle”.

Endnu engang står Bioparc Valencia for ugens nuttede nyhed.

Den tre-måneder gamle chimpanse Coco har taget sine første skridt i den zoologiske haves såkaldte “ækvatorskov”.

Ækvatorskoven er et forsøg på at genskabe den afrikanske jungle, og her bor den lille abe sammen med mor og far.

Mor Noelia havde et vågent øje på den lille spilopmager, da han vovede sig ud på sin første skovtur.

Far Moreno virkede knap så interesseret, så Noelia må satse på flokkens andre hunner til at hjælpe med opdragelsen.

Dristig abe

På videoen kan man se, hvordan Coco starter forsigtigt ud, men hurtigt tager mod til sig og til sidst må holdes tilbage af sin mor.

Den lille fyr når ikke langt på sine små arme og ben, men får da pænt hilst på hos flere af de andre aber i flokken.

Et lille mirakel

Coco er faktisk lidt af et mirakel.

Han tilhører nemlig underarten ‘pan troglodytes verus’, og den er uhyggeligt tæt på at uddø.

Bioparc Valencia er hovedkvarteret for et internationalt avlsprogram, som har til formål at bevare udryddelsestruede dyrearter.

Abeungen er et levende bevis på parkens engagement i at sikre dyrevelfærd og planetens biodiversitet.

Se Coco på eventyr:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.