Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strejke igen-igen-igen-igen-igen

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 28/04/2016 - 10:53

Fly & trafik

FLY & REJSER: Flyvelederne i Frankrig strejker nu for 44. gang på seks år, så nu skal vi igen kæmpe med forsinkelser og aflysninger.

Hvis du skal ud at rejse i dag eller skal i lufthavnen og hente børnebørnene, skal du måske lige tjekke flyankomster på nettet først og ellers væbne dig med tålmodighed.

De franske flyveledere har nemlig atter valgt at lade passagerer og flyselskaber i stikken og trukket strejkekortet. Det vil påvirke omkring 20 procent af alle flyvninger til, fra og over det franske luftrum.

Husk at like vores facebookside

Arbejdsnedlæggelsen blev indledt onsdag aften klokken 19:00 og er sat til at vare i 35 timer. Vi skal altså forvente forsinkelser og aflysninger frem til fredag den 29. klokken 6:00.

Forsinkelser og aflysninger

Det har allerede betydet forsinkelser. Eksempelvis blev "pyjamas-afgangen" torsdag morgen klokken 7:00 med Norwegian fra Málaga til Kastrup forsinket fra start. Kaptajnen var på forhånd blevet orienteret om hele tre timers forsinkelse, men flyet kom på vingerne klokken 8:08.

På nuværende tidspunkt er en masse fly til og fra Spanien allerede blevet aflyst, men indtil videre ikke et eneste til eller fra Danmark. Se en liste over de over 100 aflyste Ryanairfly i dag her

De spanske luftfartsmyndigheder, AENA, råder passagerer, der skal rejse i det pågældende tidsrum, til at konsultere status på flyet med flyselskabet.

Den seneste strejke fandt sted fra den 30. marts til den 1. april, og der blev ligedes 20 procent af de planlagte flyvninger påvirket.

Kræver handling

Flere luftfartsselskaber har nu ledet af Ryanair opfordret EU Kommissionen til at gribe ind og undgå den form for lukning af ​​det europæiske luftrum. Strejken i dag er den fjerde i løbet af de seneste seks uger, og nummer 44. i de seneste syv år.

Ryanair har startet en underskriftsindsamling under mantraet: Hold Europas himmel åben. Du kan vælge at skrive under på:

  • At flyvelederne ikke skal have lov til at strejke

Og/eller

  • At flyveledere fra andre lande skal have lov til at styre andre landes luftrum, hvis flyvelederne i et land strejker.

Du kan skrive under her, hvis du er træt af forsinkelser.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.