“Ny” Spaniensrute fra Danmark
Skrevet af Redaktionen, ons, 15/11/2017 - 10:29
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Tidligere bebudede Ryanair ny rute mellem Danmark og Spanien, men planen gik i vasken. Nu prøver lavpriskongen igen.
Pilotkrisen fik Ryanair til at trække en ny, planlagt rute mellem Danmarks og Andalusiens hovedstæder tilbage.
Nu prøver selskabet endnu en gang.
Det skriver Check-in.dk
.jpg)
Populært rejsemål
Ryanair flyver i forvejen fra København til Alicante, Madrid, Málaga, Tenerife og Valencia, og fra Billund Lufthavn er der også Ryanair-afgange til Alicante, Barcelona, Málaga og Palma de Mallorca.
Snart kan Sevilla føjes til listen. Ruten skal åbnes til sommertrafikprogrammet 2018, det vil sige sidst i marts måned. Det drejer sig om to ugentlige afgange.
- Af kommercielle grunde opererede vi ikke ruten som tidligere annonceret. Det bliver en sommerrute for 2018, når den starter. Vores vintertrafikprogram for 2018/19 er ikke fastlagt endnu, siger Chris Lundhøj, ansvarlig for salg og markedsføring hos Ryanair i Norden.
Lynrute
I dag er de hurtigste flyforbindelser fra København til Sevilla med Vueling via Barcelona, Lufthansa via Frankfurt eller Brussels Airlines med flyskifte i Bruxelles.
På disse rejser skal du regne med minimum fem en halv times rejsetid oven i hatten - plus transfer-tid.
Med den nye rute bliver det muligt at tage turen på tre timer og 40 minutter.
Kan måske også interessere dig
Flypris Indekset: Spanien - Danmark
Her kan du se, hvorledes flypriserne har udviklet sig fremadrettet.
Pedro Sánchez opfordrer til statspagt mod klimaforandringer
Premierminister Pedro Sánchez og præsidenten for Castilla-La Mancha, Emiliano García-Page under besøget.
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















