Nye restriktioner
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 25/08/2020 - 07:00

Coronavirus
CORONA: I Murcia tager man nu konsekvensen af stigende smittetal, og nye regler træder i kraft i morgen.
Så er der igen vigtig information vedrørende nye corona-restriktioner, og denne gang gælder det folk i Murcia-regionen.
Udvalget for overvågning af Covid-19 i Murcia-regionen vedtog i går den 24. august en ny begrænsning for sociale sammenkomster - og det gælder både offentlige og private! Det sker som følge af den "bekymrende udvikling af pandemien”.
De nye regler blev præsenteret af den regionale sundhedsminister, Manuel Villegas, på en pressekonference mandag formiddag.
Begrænsninger på forsamlinger
De nye regler betyder, at det maksimalt antal forsamlede mennesker reduceres fra ti til seks. Det gælder ikke folk fra samme adresse. Det gælder i private hjem, terrasser og restauranter i hele Murcia-regionen.
I forhold til bryllupper, dåb og konfirmationer, der ifølge Villegas er “en anden kilde til udbrud i regionen” har overvågningsudvalget besluttet at begrænse det maksimalt antal tilladte gæster til 30.
Nye begrænsninger pålægges også bisættelser og begravelser, der bliver begrænset til højst 15 personer i lukkede rum og 25 udendørs.
Foranstaltningerne træder i kraft fra i morgen, når det bliver gjort officielt ved offentliggørelse i det regionale statstidende, BORM.
Kan måske også interessere dig
Langsom stigning i COVID-19 observeres i EU/EØS
Pressemeddelelse fra ECDC: Stigningen finder sted, mens ny variant opstår.
Ringvej har forhindret 12.000 ulykker i Madrid
M-30 har gjort hovedstadens trafik både sikrere og smukkere.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.