Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyt pas på De Kanariske Øer

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 08/03/2018 - 01:00

Samfund og Politik

REJSER: Hvis du er på De Kanariske Øer og skal have fornyet dit pas, så spar dig selv for bøvl og bestil tid nu.

Nu får du snart mulighed for at få fornyet dit pas på Tenerife. 

Det vil sige, at du slipper for at rejse til Danmark, ambassaden i Madrid eller konsulatet i Málaga.

Den 19. og 20. april 2018 er der biometrikuffert på konsulatet i Santa Crúz de Tenerife.

Det oplyser det danske Udenrigsministerium.

Betal gebyr på forhånd

Pasfornyelsen foregår med tidsbestilling. Gebyret på 128 euro skal indbetales på forhånd. Husk at medbringe kvittering for betalingen.

Derudover skal du medbringe dit gamle pas og pasansøgningsskemaet udfyldt i to kopier. 

Husk, at du først skal skrive under på konsulatet, og pasbilledet bliver også taget der. 

Ekspeditionstiden er cirka fire uger.

Tidsbestilling

Bestilling af tid til optagelse af biometri til nyt pas skal ske til Konsulatet på Tenerife på telefonnummer +34 922 275 757 inden den 17. april.

Du skal oplyse dit fulde navn, CPR nummer samt pasnummer.

Ansøgningsskemaet kan hentes her

Andre omstændigheder

Er pasansøgeren mindreårig, men over 12 år, skal begge forældre ledsage ansøgeren. 

Har ansøgeren ikke haft dansk pas tidligere, skal du også medbringe:

  • Certificado Literal de Nacimiento (indhentes på Registro Civil)
  • Den/de danske forældres pas

Hvor foregår det?

Adresse til Konsulatet er:

Calle Miraflores 8, 3 

E-38008 Santa Cruz de Tenerife

Ekspeditionstid er mandag, torsdag og fredag klokken 10:00 til 13:00.

Tirsdag fra 9:00 til 15:00

Onsdag og lørdag er der lukket.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.