Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyt shoppingcenter åbner snart

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 20/09/2018 - 07:00

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG: I næste uge kommer der endnu flere muligheder for at fyre penge af og komme i biffen i Valencia.

Nyt indkøbscenter åbner i Sagunto, og det giver noget af et boost på arbejdsfronten med 1.200 nye job.

Vidanova Parc slår dørene op den 27. september og byder på 40 butikker med alle de store mærker samt en biograf.

Det nye butikscenter er kommet på benene med en solid investering på 50 millioner euro.

Vidanova Parc bliver den største kommercielle park, der åbner i Spanien i år. 

Ambitionerne er da heller ikke i småtings-afdelingen. Folkene bag satser på at tage imod flere end seks millioner gæster i løbet af det første år.

Kæmpe kundepotentiale

De mange butikker vil tæller kendte navne som Leroy Merlin, Decathlon, C&A, Worten, Urban Planet, Yelmo Cines, Norauto og masser af forskellige restauranter. Hele området breder sig ud over 120.000 kvadratmeter og parkeringsareal med plads til 2.350 biler.

Ifølge Grupo Lar bor der 250.000 potentielle kunder i nærområdet, og til det kommer de tusindvis af turister, der valfarter til området hvert år.

Parken har været næsten to år undervejs og ud over investeringen på næsten 50 millioner, vil folkene bag investere yderligere 40 millioner i området.

Det er Lar Spaniens fjerde kommercielle park i Spanien. Lar España Real Estate har 18 ejendomsaktiver, hvis samlede værdi er på 1,401 milliarder euro, og deraf er de 1,136 milliarder indkøbscentre.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.