Nyttig information om Premium
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/11/2015 - 10:47
Kanaler
PREMIUM: Få tip til at undgå problemer ved både betaling, log ind og mere på Spanien i Dag.
Der er nu gået over ét år siden, vi indførte Premium-abonnementerne, og det har naturligvis givet en lang række erfaringer, som vi her vil give videre til abonnenterne.
I denne artikel vil jeg berøre de forhold, som har har givet abonnenterne - og os - de største problemer.
“Jeg kan ikke betale”
Nej, det er rigtigt. Så længe Premium-abonnementet er aktivt, kan man ikke selv gå ind og foretage betaling for den efterfølgende abonnements-periode.
Forklaringen er, at alle abonnementer automatisk bliver opkrævet og betalt ved udløb - uanset om det sker gennem PayTPV eller PayPal. Med mindre abonnementet er opsagt eller kreditkortet er udløbet.
I begyndelsen havde abonnenterne mulighed for at betale, men det betød, at de, der ikke lige huskede, at opkrævningen skete automatisk, kom til at betale to gange for den samme periode.
Og det var lidt bøvlet at skulle returnere så mange betalinger.
Kreditkort udløbet
Som jeg nævnte stopper Premium-abonnementet automatisk, hvis kreditkortet ikke længere er gyldigt. Så kan hverken PayTPV eller PayPal trække beløbet.
Hvis du anvender PayPal, skal du ind på din PayPal-konto og registrere et nyt og gældende kreditkort. Det er lidt af en proces og har givet mange abonnenter vanskeligheder.
Hvis du derimod benytter PayTPV, hvor du betaler med dit kreditkort direkte på din konto hos Spanien i Dag, er det hele såre simpelt. Du går ind på din konto hos os og udfylder kreditkortet med de nye oplysninger, hvorefter dit Premium-abonnement igen er aktivt.
Samtidig får du en specificeret opgørelse i din indbakke over betalingen med alle relevante oplysninger. Print og gem den - så ved du altid, hvor længe dit abonnement varer.
Hvis dit Premium-abonnement pludselig ikke virker, tjekker du med din seneste kvittering, at det er korrekt og foretager en ny indbetaling.
PayTPV eller PayPal?
Efter vi fik udviklet vores eget betalingssystem hos PayTPV, hvor alt er på dansk, meget enkelt og brugervenligt, anbefaler vi alle PayPal-brugere at skifte til PayTPV - med mindre man selvfølgelig er fuldt tilfreds med PayPal.
“Jeg kan ikke logge ind”
Langt hovedparten af alle henvendelser fra abonnenterne fortæller, at de ikke kan logge ind. Og jeg kan i den forbindelse oplyse, at det alene skyldes forglemmelse af brugernavn og adgangskode - eller, at de ikke er skrevet korrekt.
Skrevet korrekt betyder blandt andet, at der er afgørende forskel på, om man eksempelvis skriver med store eller små bogstaver. Er brugernavnet ‘Torben’ - og man skriver det som ‘torben’- virker det ikke.
Når vi får disse henvendelser, og skal tjekke at abonnentens konto virker, er vi nødt til at tildele abonnenten en ny adgangskode, da vi ikke kan se den eksisterende.
Vi gør det naturligvis gerne, men efterfølgende skal abonnenten så ind og skifte til den adgangskode, som abonnenten er vant til.
Det helt store råd er, at abonnenten et sikkert sted - for eksempel på den seneste kvittering - skriver brugernavn og adgangskode med tydelig angivelse af store og små bogstaver.
Vær også opmærksom på, at hvis du har glemt dit brugernavn, kan du altid i stedet bruge din email-adresse.
“Jeg er blevet smidt af”
Det er korrekt, at det sker cirka hver anden måned af sikkerhedsmæssige årsager. Det er de såkaldte ‘cookies’, der husker brugernavn og adgangskode, og de skal renses væk ind i mellem.
I denne situation er det blot at logge ind igen, når man åbner en Premium-artikel. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at abonnenten husker sit præcise brugernavn og adgangskode - eller let kan finde frem til dem.
Svar på henvendelser
Hos Spanien i Dag bestræber vi os på, at svare på abonnenternes spørgsmål hurtigst muligt. På hverdage har vi en gennemsnitlig svartid på under tre timer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.