Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyvalg den 26. juni

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 03/05/2016 - 11:10

Samfund og Politik

POLITIK: For første gang i historien har Kongen netop udskrevet nyvalg, efter landets politikere ikke har kunnet blive enige om noget som helst.

Felipe VI har i dag på sit kontor på Palacio de la Zarzuela underskrevet et dekret, der opløser parlamentet, og dermed har han udskrevet nyvalg den 26. juni. Det skete præcis klokken 9:37.

Det vil blive offentliggjort i de kommende timer i Statstidende, BOE, rapporterer kilder fra kongehuset til nyhedsbureauet EFE.

Husk at like vores facebookside

Det er første gang statsoverhovedet udskriver et valg, og også første gang, at borgerne bliver kaldt til stemmeurnerne for anden gang, efter landets politikere ikke har kunnet blive enige om, hvem der skal lede landet.

Monarken har handlet under artikel 99.5 i forfatningen, som lyder på, at hvis der inden for en frist på to måneder fra den første stemmeafgivelse ikke er opnået enighed om, hvilken af ​​kandidaterne der skal lede landet, skal Kongen opløse både kongres og regering og indkalde til nyvalg.

De to måneders frist, som forfatningen egentlig lægger op til, blev udsat, da man fortsat håbede på at nå på enighed.

Dyrt og træls at være uenige

Så efter over et års valgkamp kan vi nu se frem til endnu to måneders valgflæsk og højtråbende løfter til højre og venstre. Spørgsmålet er, hvor stor forskel et nyt valg vil gøre. 

Sikkert er det, at det koster mange, mange millioner euro at afholde et nyvalg. Læs mere om prisen og demokratiforbrydere her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.