Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Obligatorisk test før boarding af ikke-vaccinerede?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 05/08/2021 - 07:00

Coronavirus Fly & trafik

CORONA & FLY: Redaktionen har modtaget svar med myndighedernes holdning.

På opfordring fra flere læsere spurgte Spanien i Dag i weekenden vores læsere om, hvorvidt de ønskede, at der skulle genindføres obligatorisk test for ikke-vaccinerede før boarding på et fly fra Spanien direkte til Danmark.

Resultatet af afstemningen blev, at 79 procent ud af i alt 631 svar sagde ja, 19 procent sagde nej, mens 3 procent var i tvivl.

Læs også: Tak for de mange stemmer. Opfordringen er nu gået videre til myndighederne.

Vi sendte resultatet til Transportministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut med spørgsmålet om, hvorvidt man ligeledes her mener, at det ville være klogt at genindføre midlertidig obligatorisk antigen-test for ikke-vaccinerede før boarding på fly direkte til Danmark fra Spanien.

Onsdag den 4. august modtog vi svar fra Transportministeriet, der oplyser, at svaret er koordineret med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Transportministeriet oplyser

Det følger af fase 4 aftalen om gradvis genåbning for rejseaktiviteter af 13. april 2021, at testkrav før ombordstigning på fly kun anvendes for lande, der fra dansk side er kategoriseret som røde. Den røde farve betyder, at alle rejser til landet frarådes. Den nationale taskforce for COVID-19 rejserestriktioner kan træffe beslutning om at klassificere et land som rødt på baggrund af en forværret epidemiologisk situation, herunder en formodet risiko for import af bekymringsvarianter.

Det bemærkes, at Danmark følger en fælles EU-tilgang til lande uden for EU/Schengen. Derfor vil der være forskel ift., hvordan vi farvelægger EU/Schengen og resten af verden. Der er ikke pt. planer om at bruge andre farver end grøn og gul for EU/Schengen og orange bruges kun for lande udenfor EU/Schengen.

Ikke-færdigvaccinerede udlændinge som har fast bopæl i grønne, gule og orange lande  fx. Spanien vil dog fortsat skulle kunne fremvise dokumentation for en negativ COVID-19-test ved indrejsen i Danmark.

De stigende smitteniveauer vi pt. ser i Europa er drevet af deltavarianten. Det er den mest dominerende variant også i Danmark, hvor vi også har et relativt højt smitteniveau i øjeblikket. Kommer der en ny bekymrende variant kan det dog ikke afvises, at også EU/Schengenlande, herunder Spanien, kan blive røde

Martin Hein

Pressechef

Transportministeriet

 

Kommentarer

Jeg mener at alle skal være testet inden Bording, også dem der er vaccineret da de kan være smittebære.
Jeg ser det som en parodi alt hvad der foregår om corona, er lige kørt fra Spanien til DK, havde en negativ test med fra Spanien, men vi skulle ikke vise hverken pas eller test nogen steder på hoteller rastauranter i Frankrig, Belgien, eller DK.
Man græmmes - men overraskes ikke. Siden starten af Corona pandemien for nu halvandet år siden, har der ikke været meget logik i disse 'politiske' besutninger.
SUK !

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.