Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Offentliggør oplysninger om de utro

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 21/08/2015 - 12:35

Samfund og Politik

SAMFUND: Hjemmeside for utroskab er blevet hacket, og brugernes oplysninger er blevet offentliggjort. Mænd i Málaga er ikke de bedste til at holde sig på måtten.

Tallet er 35.000. Så mange profiler er der oprettet på siden Ashley Madison, alene i Málaga-provinsen. Og det, der foregår på siden, er alt andet end uskyldigt.

Siden er nemlig beregnet til folk, der er i et fast parforhold, men som gerne vil have et sidespring af en eller anden art.

Derfor må mange mennesker sove dårligt for tiden, fordi et hold af hackere har fået adgang til oplysninger om brugerne efter at have trængt ind i sidens database.

Følsomme oplysninger

Ifølge Typically Spanish har hackergruppen fået adgang til både telefonnumre og e-mailadresser på sidens brugere, og disse data flyder ny rundt på internettet.

Der er endda blevet lavet et interaktivt kort over hele verden, og det stiller ikke mændene i det bedste lys. De fleste steder er over 85 procent af brugerne mænd, og det gælder også i Málaga-provinsen.

Se verdenskortet her:

 

Tjek din partner

Málaga-by har 16.067 medlemmer, Marbella 4.001, Mijas 2.408, Vélez-Málaga 1.542, Benalmádena 1.402, Torremolinos 1.328, Estepona 1.239, Antequera 853, Ronda 732 og Alhaurín de la Torre har 584 oprettet en profil.

Hvis du har lyst at tjekke din partner, kollega eller nabo, kan du gøre det via dette link. Ved at indtaste vedkommendes e-mailadresse i feltet, kan du hurtigt finde ud af, om der er oprettet en profil via denne email-adresse.

Spanien i Dag kan dog ikke garantere for ægtheden af søgemaskinen. Vi har testet med en mail-adresse, som vi vidste ikke havde en profil på siden, og den gav ganske rigtigt et negativt resultat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.