Ohøj, en krabat!
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 26/09/2017 - 01:00
Vejr og natur
NATUR: Biologer tabte både næse og mund, da en 24 meter lang hval kiggede forbi.
Biologer fik sig noget af en overraskelse, da de spottede spottede en 24 meter lang blåhval ud for de galiciske kyster.
Blåhvalen er et af de største dyr på planeten, og den er et meget sjældent syn i galiciske farvande.
Blåhvalen er som så mange andre dyrearter i fare for udryddelse, og eksperter vurderer, at der kun er få tusinde eksemplarer tilbage i Atlanterhavet og Stillehavet.
Og at en af disse skulle komme så tæt på spanske strande, anses som noget helt unikt, der har overrasket forskerne.
24 meter hval
Blåhvalen blev set af en gruppe af forskere fra 'Dolphin Research Institute', som var i gang med at studere delfiner ud for øen Ons.
Den var omkring 24 meter lang og formentlig ved at migrere fra de nordatlantiske farvande til varmere områder ud for Mauretanien.
Sammen med blåhvalen blev der set fem finhvaler, elleve grindehvaler, 25 marsvin og hundredvis af almindelige delfiner.
- Det, vi har set i Galicien, er unikt, og med hensyn til denne blåhval må jeg sige, det er helt fantastisk. Især fordi det er en art, der normalt kun ses ved Azorerne og som er truet på hele planeten, siger en af biologerne til Eltiempo.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.