Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Omfattende metro-strejke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 13/06/2016 - 10:37

Samfund og Politik

Hvis du er i Madrid og har planer om at skulle lidt rundt, skal du nok overveje et andet transportmiddel end metroen.

Frankrig er ikke det eneste land, der kæmper med strejker i øjeblikket.

Metroarbejdere i Madrid vil nemlig strejke i myldretiden fra klokken 06:05 til 09:00 hver dag til og med fredag.

Denne morgen kørte togene på 64 procent af det normale niveau i de tidlige morgentimer, men allerede i morgen vil pendlerne opleve meget større udfordringer.

Tirsdag strejker både togførere og metroarbejdere. Togførerne nedlægger arbejdet mellem klokken 14 og 17, mens arbejderne strejker i tre forskellige perioder: mellen 06:05 og 08:40, mellem 13:20 og 16:25 samt fra klokken 17:30 til 19:55.

Bedre arbejdsvilkår

Metroførerne kræver ændringer i deres arbejdstider og og arbejdsmåde – deriblandt at slutte vagten på samme stationen, som den startede.
Ifølge det spanske medie ABC, vil de have 14 ekstra fridage ud over de 52, de har lige nu.

Borgmesteren i Madrid, Cristina Cifuentes, har advaret togførerne om, at hun ikke vil acceptere deres krav.

- Det er en strejke, der virkelig ikke giver meget mening. Det er en form for pres, som metroførerne har, mens de forhandler den kollektive overenskomst.

Kan måske også interessere dig
  • Ukraine-krigen set med alles øjne
    Et kikset topmøde på fredag kan skabe risiko for, at det fremover er Danmark, Spanien og det øvrige Europa, der er i krig med Rusland …

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.