Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Opdaterede indrejseregler

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 10/12/2021 - 09:53

Coronavirus Fly & trafik

CORONA: Spanien har opdateret listen over, fra hvilke lande der gælder testkrav ved indrejse. Ingen ændringer for Sverige, Norge eller Danmark, så NEJ: intet testkrav til vaccinerede.

Igen i går løb der falske rygter om, at man nu skal testes ved indrejse i Spanien - selvom man er vaccineret. Og igen modtog vi på redaktionen både opringninger og mails fra Amigos, der var usikre.

Så please: luk øjne og ører for rygter, og hold dig til Rejseregler i din Amigos-Assistent. Den er altid opdateret om gældende regler, og det sparer dig for unødvendige spekulationer.

 

Kravene for indrejse til Spanien bliver fortsat opdateret hver uge med en liste over såkaldte risiko-lande og -zoner.

Her til formiddag er der kommet der en ny, der træder i kraft på mandag og derefter gælder en uge frem.

OBS: Er du vaccineret, er du fortsat undtaget krav om test ved indrejse i SpanienLæs mere her 

Den nye liste fra de spanske myndigheder gælder fra mandag den 13. december og frem til og med søndag den 19.

Heller ikke i den næste uge kommer der nogen ændringer for hverken Danmark, Sverige eller Norge.

Det betyder, at testkravet gælder for ALLE ikke-vaccinerede rejsende fra ALLE områder i de tre lande frem til og med den 19. december.

Helt enkelt: Rejser du som ikke-vaccineret fra Norge, Sverige eller Danmark, skal du fremvise PCR-test (max 72 timer) eller antigentest (max 48 timer) eller bevis på tidligere smitte (tidligst 11 dage efter og max 180 dage siden første positive PCR-test).

Listen over risikozoner herunder skal læses som, at kun rejsende fra områderne i parentes skal kunne fremvise test. Er der ingen parentes, som det er tilfældet for tiden, gælder det hele landet.

Listen, der gælder fra på mandag og frem til og med søndag den 19. december

Listen, der gælder til og med søndag den 12. december

Højrisiko-lande

Rejsende fra højrisikolande skal i karantæne i 10 dage ved ankomst samt fremvise negativ test ved ankomst - uanset vaccinationsstatus. Læs mere her

Denne liste bliver ligeledes som udgangspunkt opdateret hver fredag, og fra på mandag tilføjes der yderligere to lande i Afrika.

Listen over højrisiko-lande, der gælder til og med søndag den 12. december

Listen, der gælder fra på mandag og frem til den 19. december

ALLE skal stadig udfylde SpTh

Siden den 1. juli 2020 har det været obligatorisk for ALLE rejsende til Spanien via sø og luft at udfylde SpTh-formularen. Enten via hjemmesiden eller app’en. Det krav ændres der fortsat IKKE på. Klik her for en komplet vejledning til at udfylde formularen

Når man udfylder indrejseformularen, SpTh, skal man angive, hvilken region man kommer fra. Rejser man fra en region, der ikke er på den spanske liste over højrisikoområder, vil man i SpTh ikke skulle angive, at man om man rejser som testet, vaccineret eller tidligere smittet. 

Der ændres heller ikke noget vedrørende maskekrav, da det ligesom SpTh hører under national lovgivning, og de enkelte regioner har således ikke beføjelser til at ændre noget der. Læs mere om maskereglerne her

Kommentarer

Jeg kan ikke noget sted på nettet se, at eks. Spanien har indført samme tidsbegræsning på coronapasset efter 2. vaccine, som i DK. Efter 7 mdr. har vi ikke noget coronapas, men lever stadig op til de spanske regler (som jeg læser mig til). Er vi så dømt ude fsva. coronapas efter vaccine? (Hvis vi nu ser bort fra det 3. stik) :-).

Coronapasset er i Spanien gyldigt et år efter sidste stik. Jeg forstår ikke helt, hvad du skriver til sidst med at være dømt ude?
Venlig hilsen Kathrine

Det jeg mener er, om vi har et coronapas i DK, der kan bruges i Spanien (EU-pas) efter de 7 mdr. Efter den periode forsvinder passet vel fra vores telefon mv.?
I mit pas blev den danske del ugyldig efter 5 mdr. udløb, men det internationale kunne stadig bruges.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.