Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Oppustelig kæmpe-bæ

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 06/06/2016 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Spansk by placerer en gigantisk høm-høm midt på torvet for at minde hunde-ejere om at samle op efter deres kæledyr.

Hundes efterladenskaber i spanske byers gader har været et problem rigtig mange steder, og det har fået borgere og byråd til at tage affære i løbet af de seneste år.

Flere byer er ved at indføre et DNA-register for hunde, så den dovne ejer, der ikke samler op, kan blive fundet og straffet.

Nu har byen Torrelodones dog taget initiativ på en måde, der både kan beskrives som skørt og sjovt.

Bemærkelsesværdigt symbol

Byrådet har opsat en stor oppustelig hundelort, der er tre meter bred og to meter høj, som en påmindelse til ligeglade hunde-ejere, skriver The Local.

Den oppustelige figur er svær ikke at lægge mærke til

Myndighederne i byen, der rummer 22.000 indbyggerne og ligger blot 25 kilometer nord for Madrid, vurderer, at der skal fjerne et halv ton afføring hver dag.

- Torrelodones har omkring 6.000 hunde, og lad os sige, at de lægger omkring tre lorte hver dag, det er omkring 15.000 forskellige ekskrementer, hvilket svaret til 500 kilo hver dag. Mange ejere samler slet ikke op, siger Ángel Guirao, byrådets talsmand.

- Det er mere eller mindre, hvad denne oppustelige figur symboliserer; mængden af lort, der efterlades i byens gader dagligt. Vi beder hunde-ejere, på en ikke-aggressiv måde, at indse vigtigheden af at samle om efter sine kæledyr.

Tag et billede!

Torrelodones' indbyggere bliver opfordret til at tage selfier med den oppustelige lort og lægge det ud på sociale medier med hashtagget #nomascacas – ikke mere lort.

Byrådet har også placeret permanente brune 'afførings-skulpturer' i cement i de områder, der er mest udsatte for efterladenskaber.

Skulpturerne har følgeskab af et skilt med følgende besked "Dette er en af de mange forhindringer til en god stemning i byen. Hvis du ejer en hund, så hjælp os.”

I april indførte Madrids borgmester, at hunde-ejere, der opdages i ikke at samle op efter deres hunde, kan få æren af at gøre gaderne rene i weekenderne. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.