Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Påskesolen brager ned

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 12/04/2017 - 11:27

Vejr og natur

VEJR: Sol, sol, sol og så lige lidt mere sol, så det er bare med at huske solcremen og finde skygge i middagssolen.

Vi er stadig ikke helt oppe i det røde felt, men mellem klokken 13 og 15 i dag ligger UV-indekset på mellem seks og syv i store dele af landet, så der bør du søge skygge.

Husk at like vores facebookside

Det stabile påskevejr er landsdækkende med letskyet eller klar himmel i de fleste områder.

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Men der skal selvfølgelig hældes lidt malurt i bægeret, og det gør vi så med lidt lavthængende skyer i dagens første halvdel i det nordlige Galicien, Cantabrien, den øvre Ebro-dal, Pyrenæerne og Catalonien.

I løbet af dagen kan der også komme lidt skyer hist og pist i de indre egne i syd og på De Kanariske Øer.

Mulighed for tåge eller morgentåge i halvøens nordlige egne og på De Baleariske Øer.

Dagstemperaturerne falder i halvøens østlige kystområder, Balearerne og det vestlige Galicien, mens de stiger i områderne ud til Alboran og den nordlige Atlanterhavskyst og i Ebro-dalen.

Vind fra øst og nordøst langs kysterne i Galicien, Cantabrien og Alboran. Ellers vind fra skiftende retninger og generelt ikke særligt meget af den.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar og vind fra skiftende retninger, men i perioder mest fra øst.

Minimumtemperaturerne med få ændringer, mens maksimumtemperaturerne er stigende. Det betyder 22 til 27 grader om dagen og 12 til 15 om natten.

Gran Canaria

Skyet i perioder i de indre og højtliggende egne, og de kan brede sig en smule fra middagstid og indtil sidst på eftermiddagen, hvor det igen klarer op.

Temperaturer med få ændringer eller en lille stigning, så vi havner på 16 til 23 grader. Let vind fra skiftende retninger og med briser.

Alicante

Overvejende klar eller letskyet himmel her også. Let vind fra skiftende retninger og med briser langs kysterne. 

Dags- og nattemperaturer kan lokalt falde en smule, så vi havner på 22 til 26 grader om dagen og 10 til 12 om natten.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.