Pakkepost med pukkelryg
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 22/01/2021 - 07:00
Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Det kommer næppe som nogen overraskelse - postvæsenet havde MEGET travlt sidste år.
Corona har bremset mange aktiviteter, men nogle brancher har travlt som aldrig før og her er særligt nethandel eksploderet.
Og når det regner på præsten, får degnen som bekendt også nogle dryp. Eksempelvis administrerede det spanske postvæsen, Correos, 209 millioner forsendelser i 2020, hvilket var 8,4 procent mere end året før.
Den 28. december alene puklede de spanske pakkeposter sig nok en ekstra pukkel til, da det fragtede lidt over 2,4 millioner forsendelser, hvilket ganske enkelt aldrig er sket før på en enkelt dag.
Restriktionerne for virksomheder såvel som for borgernes fri bevægelighed har medført, at online-handlen er decideret eksploderet.
Meget af stigningen hos Correos skete dog først i den netop overståede julekampagne, hvor e-handel spillede en vigtig rolle. Faktisk har næsten 42 procent af spanierne købt mere online på grund af pandemien.
På den måde har Correos-gruppen administreret hele 51,1 millioner pakker i juletiden fra 1. november til 7. januar, hvilket var 31 procent mere end i samme periode i 2019.
I løbet af julen ekspanderede Correos sin sorteringskapacitet med 600.000 pakker om dagen takket være investeringer i løbet af året på logistikcentrene.
Allerede i 2021 har gruppen også været tæt på at slå en ny rekord med hensyn til forsendelser administreret på en enkelt dag, da tallet den 4. januar lå på 2,39 millioner forsendelser. Altså meget tæt på de 2,4 millioner fra den 28. december.
Kan måske også interessere dig
Kan man egentlig handle på en national helligdag?
I morgen er helligdag, men hvis du har glemt at handle, skal du ikke fortvivle. Nogle supermarkeder holder nemlig åbent.
Politiet: “Der var politiske ordrer om ikke at handle under Vuelta-demonstrationerne” og de kræver Sánchez’ og Marlaskas afgang
″Vi havde en forventning om protesternes omfang, og det var klart, at de ville være meget kraftfulde″, anklager fagforeningen JUPOL.
Oplevelses-artikler for alle …
Få en smagsprøve på fire af de i alt 767 oplevelses-artikler, der ligger klar til dig i vores arkiv.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















