Partiboss sat skakmat
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/08/2016 - 11:03
Samfund og Politik
POLITIK: Mariano Rajoy overlader beslutningen om de seks ufravigelige krav fra Ciudadanos til forretningsudvalget.
Der var store forventninger til fungerende premierminister Mariano Rajoys reaktion på invitationen fra Ciudadanos leder, Albert Rivera.
Som nævnt i gårsdagens artikel “Første ansvarlige initiativ siden valget”, åbnede Ciudadanos op for alligevel at ville støtte Mariano Rajoy som nye premierminister - hvilket de hidtil har afvist - såfremt partiet fik opfyldt seks ufravigelige krav.
Overordnet går kravene ud på stærke tiltag for at komme korruptionen i Spanien til livs, en ny demokratisk valgreform med mulighed for at stemme personligt og en begrænsning af premierministerens periode som regeringsleder.
Pressemøde
Efter mødet med Albert Rivera sad en forventningsfuld presse for at høre Rajoys reaktion.
Ingen blev dog klogere, for Rajoy udtalte, at det kunne han ikke tage stilling til alene.
Derfor bliver dokumentet fra Ciudadanos sendt til afstemning i Partido Populars ‘Comité Ejecutivo’ den 17. august.
Comité Ejecutivo - på dansk svarende til forretningsudvalget - består af 93 medlemmer.
Partido Populars hierarki

Formanden er Mariano Rajoy, men i formandskabet ser man også tidligere premierminister José María Aznar López som æresformand.
Generalsekretær er María Dolores deCospedal García.
PSOE truer
Selvom PP og Ciudadanos skulle indgå en aftale, kan PSOE fortsat blokere. På trods af de fremtrædende partimedlemmers anbefalinger, som nævnt i gårsdagens artikel, som det mindste anbefaler ikke at stemme, så rasler partiets nuværende leder, Pedro Sánchez fortsat med sablen.
Kan måske også interessere dig
Slutspil for EU’s gigantfond Next Generation
Hvilket udbytte har Spanien fået af pandemiens stjerneprogram?
Jetfuel Barometret
Få overblikket over fremtidens flymuligheder Spanien-Skandinavien.
Cykelløbet i morgen, hvor vi vil savne Jonas
Få indsigt i de syv etaper samt start- og målbyerne med inspiration til egne oplevelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















