Pas på: Vikingerne kommer!

Vikinger blev berømte og berygtede for deres blodige togter. 

De rejste ud, plyndrede og det, der var værre, og faktisk kom de helt ned til Spanien, hvor de raserede kysterne i mere end 200 år.

Vikingernes togter langs de galiciske kyster var særdeles blodige, og det er derfor ikke noget under, at man i dag mindes de mange kampe og slag med en autentisk vikingefestival, der afholdes hver den første søndag i august i byen Catoira.

Det er ret imponerende, og i dag foregår dramaet da også - heldigvis - uden blod.

Tusindvis af nysgerrige og lokale strømmer til festivalen

I år finder festivalen, La Romeria Vikinga de Catoira, sted den 6. august med start klokken 10. Det er et kæmpe tilløbs- og udstyrstykke, og det forstår man godt.

Vi vender tilbage til nutidens festlige slag, men lad os se nærmere på det, der bag den særlige tradition.

Slagbrødre

Fra Atlanterhavet kom vikingerne farende i langskibe med udsmykninger af dragehoveder på stævnene og drabelige skjolde langs siderne.

Vikingerne tog kvinder og børn som fanger

Lyse og langhårede troppede de op, iklædt dragter af dyreskind og med de udødelige hjelme med kohorn på hovederne.

Vikingetiden var den periode, hvor den gamle asatro og de nordiske guder blev afløst af kristendommen, og derfor blev flere vikingkonger kendt som helgener.

De var alt andet end gudfrygtige og prøvede ikke at dække over deres reelle budskab, som intet havde med hellig krig at gøre:

Deres togter var en jagt på nye handels- og plyndringsmuligheder.

Vikingerne slog befolkninger ihjel og nedbrændte landsbyer

I flere omgange hærgede vikingerne de nordvestspanske kyster med ikke færre 100 skibe og 8.000 krigere.

De øelagde 18 byer og nedbrændte blandt andet katedralen i Tui.

De indtog sågar Santiago de Compostela, hvor de i forbifarten dræbte biskoppen, Sisnando Menéndez, med en pil, da han forsøgte at stå i spidsen for forsvaret af det, vikingerne gav navnet Jakobsland.

Tui var en af de galiciske byder, der for alvor fik vikingernes hærgen at mærke

Først i 971 blev de smidt på porten, og det kan ikke undre, at galicierne stadig hvert år i Catoira, Pontevedra, fejrer deres sejr over vore forgængere.

Jakobsland

Der er flere skandinaviske kilder, som henviser til den iberiske halvø eller særligt Galicien, som blev kaldt for Jakobsland.

Galicien blev en del af vikingernes rute ned langs kysterne i Vesteuropa, siger den spanske professor Davíd Izquierdo, fra Universitetet i Århus.

Vikingernes ruter

De første vikinger kom til Galicien i 844, da en flåde på 150 skibe ødelagde flere landsbyer langs de nordlige kyster.

I 858 ankom 100 skibe til Santiago de Compostela.

Selv om indbyggerne blev pålagt at betale skatter til de griske vikinger, slap de ikke for at bliver plyndret og overfaldet.

Der findes også flere beretninger om mødet mellem vikingerne og det muslimske Sydspanien

Det endte dengang med, at den daværende Grev Pedro sendte en hær af sted for at smide vikingerne på porten.

Det lykkedes delvist, og de overlevende flygtede ud til kysterne, hvor de så fortsatte med at hærge og plyndre.

Erobringstoger

Der er flere beskrivelser af vikingernes togter.

I 1014 trak vikingeskibe op gennem floden Miño og plyndrede byen Tui, der i de nordiske sagaer er kendt som Gunnvaldsborg.

Angrebet på byen blev ledet af Olav Haraldsson.

Olav Haraldsson var vikinghøvding og norsk konge

Efter plyndringerne i Galicien overgik han i øvrigt selv til kristendommen. Da han faldt i slaget ved Stiklestad i 1030, blev han kåret til helgen, og det er da også som helgenen Olav den Hellige, at han er mest kendt.

Olav og hans styrker havde klare økonomiske formål med deres angreb på Jakobsland.

De ødelagde Tui og tog biskop Alfonso og byens nogle borgere til fange for at kræve løsepenge.

Krigeriske vikinger benyttede sig af alle metoder

Efter Tui fortsatte de babariske vikinger videre op gennem flodens løb til Ourense og til Ribas de Sil.

Her fortsatte de med at plyndre og ødelægge.

Det endte med, at man måtte betale 12.000 guldstykker for at løskøbe biskoppen og de noble herrer, som var blevet taget til fange.

I dette område fandt en stor del af kampene sted

Men Tui mistede for altid sit bispesæde, og stiftet blev gennem 60 år slået sammen med Santiago de Compostela, indtil det i 1179 blev overført til det sted, hvor katedralen ligger.

Så man kan sige, at vikingernes hærgen langs de Galiciske kyster er årsag til, at Tui mistede sin betydning, og at Santiago de Compostela fik mere magt.

Jagt på guld og sølv

Angrebet på Tui blev det sidste i rækken af de mange hundrede togter, som de skandinaviske vikinger havde gennemført i de foregående to århundreder.

Men også Santiago de Compostela var mål for en række angreb.

Utallige beretninger om de mange kampe

Forfatter og historiker Francisco Narla, der har skreveet bogen 'Assur', bekræfter, at Galicien var hovedmål for de skandinaviske vikinger.

Målet var dels de store guldforekomster, der fandtes i den nordvestlige del af landet.

De mange rigdomme førte til et udbredt udtryk i Middelalderens Skandinavien: "Jeg ville ikke ønske det, selv for al Galiciens guld".

Men vikingerne havde også mere logistiske planer med de nordvestspanske kyster.

Her skildres vikingernes hærgen i det muslimske og kristne Spanien

Galicien var en vigtig del af vikingernes ekspansionsplaner på den iberiske halvø.

Vikingerne nåede sågar at oprette bosættelser.

Der er findes rester af en vikingeby ved La Mariña ved stranden i San Román de O Vicedo.

Et anker fra vikingernes skibe

Her grundlage vikingerne den formentlig eneste bosættelse på den iberiske halvø: Os Mountillós.

Danskere går i land

Den episode, som man kender mest til, hedder 'Gunrod-angrebet' fra 968, som fandt sted under den daværende Ramiro III, konge af Asturien og Galicien.

Ifølge historiebeskrivelser blev der sendt en stor styrke af sted bestående af franske normanner, nordmænd og danskere på 100 skibe.

Under kommando af vikingernes krigsherre Gunrød, bror til Harald Gråfeldr, trængte vikingerne ind i Arousas flodmunding.

De gik fra borde i havnen i Juncarice og fortsatte mod Santiago de Compostela, tiltrukket af de mange skatte, der blev opvaret i den daværende domkirke.

Nordiske sagaer vidner om vikingernes togter i Galicien

Gunrøds styrker fortsatte gennem tre år med at plyndre galiciske landsbyer og nåede helt til Lugo, O Courel og O Cebreiro.

Herefter ville de vende tilbage for at plyndre resterne af apostelens gravsted, men blev endelig jaget på flugt af Grev Gonzalo Sánchez.

Første pilgrimme

Efter at kampene var afsluttet, blev forholdet mellem Skandinavien og Galicien forbedret, og det resulterede i, at flere nordiske personligheder valfaterede til apostelens gravsted.

Den første var den norske kong Sigurd, som nåede til Santiago de Compostela i 1108.

Andre kendte personer, som tog pilgrimsturen til Galicien, var den hellige svenske Birgitta og danske Anders fra Slagelse.

Vikingernes togter blev afløst af fredelige pilgrimsture

Den hellige Anders var præst ved Sankt Peders Kirke.

I kraft af et mirakel, han oplevede under en pilgrimsrejse, blev han betragtet som en helgen, selvom han aldrig blev kanoniseret.

Nutidens invasion

Invasionen af de krigeriske vikinger sker ved middagstid ved foden af Torres do Oeste og broen, der forbinder Catoira med Rianxo.

Der står mange tusinde personer klar til at opleve de blodige slag fra første parket. Minder fra dengang vikingerne fra nord hærgede og plyndrede på den nordvestlige del af den iberiske halvø.

Vikingerne går stadig i land

Spillet om angrebet på Catoira er blevet opført lige siden 1960 og tiltrækker på gode år – det vil sige når vejret er godt – op til 50.000 besøgende.

Festlighederne starter allerede klokken ti med folkedans i gaderne, der er middelalder-marked, og så dagens højdepunkt klokken 13: Fremstillingen af vikingeinvasionen.

Krigeriske angribere med skjolde, økser, skind og hjelme med horn står ombord på skibene, klar til at gå i land.

Kampene er knapt så blodige som dengang

Med råbene "Vikingerne kommer for at dræbe" bliver sværdene trukket, og med malede ansigter under hjelmene starter kampen mellem de invaderende barbarer og lokale.

Men det er ikke helt så blodigt: Kampene sker nemlig med den lyserøde lokalvin kendt som Ulla.

Med musik, sækkepiber og trommer, som giver genlyd i luften, løber floder af vin ned gennem floden.

Og når det hele er slut, fester de kæmpende videre i fuld fordragelighed med lokale specialiteter som blæksprutte, muslinger, empanadas, bøf og vin.

Fem gode tåd til en sjov oplevelse

Sådan får du det sjovt

Vil du være med, så kommer her nyttig information:

• Behageligt tøj, shoprts og bluse.

• Lad de højhælede blive hjemme.

• Solhat og solcrene.

• Vær forberedt på, at du bliver snavset.

• Og kom ikke i sidste øjeblik - der er trængsel om pladserne!

Go' kamp!

Tilgængelig for gangbesværede og assisterede kørestolsbrugere