Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pengene gror på turisterne

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/08/2015 - 10:48

Erhverv & Service

ØKONOMI: Spanien bør takke sine turister for at hjælpe økonomien tilbage på ret køl. Men der er stor forskel på, hvad forskellige turister bruger pengene på.

Feriefolket har ikke siddet for hårdt på pengekassen i årets første seks måneder. Både antallet af turister og forbruget har slået rekord, så turistbranchen er forståeligt nok glade.

Næsten 38 millioner turister har besøgt Spanien det første halve år af 2015, og til sammen har de brugt 37,1 milliarder euro i løbet af ferien. Det vil sige lidt under 1.000 euro pr turist. Det svarer til en stigning på 7,7 procent i forhold til samme periode sidste år..

Alene i juli brugte turisterne 8.841 millioner euro. Det var en stigning på 8,8 procent i forhold til juli 2014 og det højeste tal nogensinde, hedder det fra Turistministeriet.

Flere private indkvarteringer

Turisterne, der indlogerede sig på hoteller, lagde ialge 23.785 millioner euro, hvilket var 6,4 procent mere end sidste år. Mere steg det beløb, som de privat indkvarterede  turister lagde i Spanien. Det steg med 10,3 procent til 13.343 millioner euro.

 

Amerikanerne spiser, latinoerne shopper

Men forbrugsmønstrene variere en del, når man krydstjekker forbrugernes vaner og pas. Det viser en undersøgelse fra banken BBVA.

Tøj og sko ligger højt på listen hos kinesere, der bruger 54 procent af feriebudgettet i denne kategori. Hos argentinerne er det 45 procent, hos australierne 41 procent og mexicanere, russere og koreanere bruger 39 procent af deres samlede forbrug på tøj og sko.

Italienere, amerikanere, briter og finner er derimod mere tilbøjelige til at svinge kreditkortet om aftenen – især lørdag aften.

De bruger nemlig flere penge på mad end på tøj.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.