Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pensionist med en rigtig god idé

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 06/02/2018 - 10:15

Samfund og Politik

SAMFUND: Man bliver aldrig for gammel til at lære, og man bliver heller ikke for gammel til at finde på.

66-årige Francisco Caro fra Almogía prale af, at han har lavet en opfindelse, der gør middagen lettere for alle. 

Manden har ganske vist allerede flere end et dusin patenter som en kniv til folk med Alzheimer og et særligt bakspejl til dem, der har synsproblemer. 

Og denne gang handler hans opfindelse igen om, at gør livet lettere.

Caros seneste nyskabelse vil revolutionere restaurationsbranchen og sætte punktum for en kedelig situation, som de fleste har været udsat for mere end én gang.

Nemlig når man sidder og spiser udendørs, og det blæser lidt, og dugen blæser af. Eller den bliver våd, fordi glassene vælter.

Takket være en simpel fastspændingsmekanisme, der er anbragt i hver af dugens fire hjørner, tilpasser dugen sig bordets form, og det forhindrer blæsten i at løfte den op. 

- Idéen er at slippe for de der hvide klips, som - ud over at de ikke fungerer - også er meget uhygiejniske, forklarer opfinderen.

Ved første øjekast er forskellen med traditionelle duge og den nye opfindelse næsten ubetydelig, men for barer og restauranter, rederier eller krydstogtskibe, der gerne vil dække op udenfor, har den nye dug klare fordele.

Under fremstillingen er der anvendt polypropylen og cellulose, som også gør den modstandsdygtig over for væsker og regnvand. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.