Piloter går i strejke
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 22/11/2016 - 11:00

Fly & trafik
FLY & REJSER: De har truet om det for nylig, da forhandlingerne igen brød sammen, og nu nedlægger piloterne altså arbejdet.
Lufthansa går i strejke. Det er de tyske piloters fagforening Vereinigung Cockpit, VC, der har kaldt til strejke onsdag den 23. november fra klokken 00:01 og frem til 23:59.
Det vil påvirke kort- og langdistanceruterne til og fra Tyskland.
Som forklaret i en pressemeddelel kræver fagforeningen en gennemsnitlig, årlig lønstigning på 3,66 procent efter over fem og et halvt år uden stigninger. En periode, hvor selskabet ellers har gjort klaret sig overordentligt godt økonomisk.
EU beklager "konsekvenserne for de berørte passagerer, kabinepersonale og personalet på jorden", og minder om, at rejsende skal kontakte selskabet for at få oplysninger om deres fly, da det ikke er alle, der bliver berørt.
Går ud over passagererne
Det tyske flyselskab mener ikke overraskende, at det er en helt forkert måde at gribe det an på og understreger, at man fra ledelsens side har lagt op til mægling ved hjælp af en tredjepart for at løse konflikten, men at det er blevet afvist af VC.
"I stedet kalder VC til strejken, hvilket især vil gå ud over passagerer og partnere", skriver virksomheden beklagende i en pressemeddelelse, hvori man også undskylder til sine kunder på forhånd.
Selskabet insisterer på, at fagforeningen ignorerer opfordring til mægling og "derfor er ligeglad sit ansvar som repræsentant for kollektive forhandlinger".
"Lufthansa gør alt for at informere forbrugerne på den bedst mulige måde, og hvis det er muligt, sender vi dem med andre luftfartsselskaber", står der i meddelelsen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.