Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Politiet advarer

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 31/01/2018 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Ringer disse numre, skal du ikke ringe tilbage. Tjek først, hvilket land opkaldet kommer fra, bloker nummeret og meld det til politiet.

Forbrugerforening advarer om en ny mobil-fælde, som netop nu florerer i Spanien.

Det er La Unión de Consumidores, UCE, fra Extremadura, der har sendt advarslen ud, men folk er blevet snydt i hele landet.

Fidusen er et kort opkald, som af modtageren bliver set som et ubesvaret opkald.

Tjek nummeret

Hvis du generelt er den høflige type, som ringer tilbage i sådan en situation, er det her af afgørende betydning, at du først tjekker nummeret.

Hvis det starter med områdenummer 225, 233, 234 eller 355, koster det 1,20 euro i minuttet.

Områdenummer 225 stammer fra Elfenbenskysten, 233 fra Ghana, 234 fra Nigeria og 355 fra Albanien. Det kan også være et nummer, der er så langt, at det ikke er alle tallene, du kan se. Så er den også gal.

Ring IKKE tilbage

I en pressemeddelelse oplyser forbrugersammenslutningen UCE, at man i den seneste tid har modtaget en bunke henvendelser fra forbrugere, der har ubesvarede opkald fra udenlandske områdenumre.

Når de ringer tilbage, får det en besked om at de har ringet til et juridisk rådgivningskontor, der håndterer en sag af deres interesse. Så bliver samtalen afbrudt og modtageren skal ringe tilbage.

I andre tilfælde varer samtalen unødvendigt længe, og det er forbrugeren, der betaler den dyre takst.

UCE advarer derfor mod at ringe tilbage til et telefonnummer, du ikke umiddelbart genkender.

Der er tale om et overtakseret telefonnummer, som koster 1,20 euro per minut plus afgift til opkald.

Det betyder, at forbrugeren i bedste fald slipper med fire euro.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.