Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Politiet advarer om “SKAT”

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 06/04/2017 - 11:29

Krimi og katastrofe

KRIMI: De evigt hittepåsomme internetsvindlere benytter sig af årstidens muligheder.

Nu nærmer tiden sig for aflevering af selvangivelsen, og det gør tiden for “skattephishing” også.

Og det giver anledning til at minde om, at man aldrig skal sende bankoplysninger over nettet.

Guardia Civil advarer mod en trick, hvor kriminelle lader som om, de er skattemyndighederne, La Agencia Tributaria.

Penge tilbage i skat, eller...

El Grupo de Delitos Telemáticos de la Unidad Central Operativa, UCO, fra Guardia Civil, advarer om, at kriminelle grupper forsøger at luske bankoplysninger ud af skatteyderne ved at benytte de sociale medier eller email til at oplyse om, at der er sket noget skattemæssigt - for eksempel at folk skal have penge tilbage.

Modtageren af mailen skal bare lige opgive sine bankoplysninger først, så kommer de rare penge.

Den webadresse, man bliver opfordret til at sende sine bankoplysninger til, har selvfølgelig hverken med skat eller bank at gøre.

For at undgå at komme i kløerne på sådan en gruppe, der laver “phishing” eller identitetstyveri, skal man huske de følgende ting og sikkerhedsforanstaltninger:



Hverken skattekontoret eller banker beder nogensinde om kundernes personlige oplysninger over nettet. Hverken oplysninger om netbank, kontonummer eller kreditkort.

Send aldrig bankoplysninger

Du skal aldrig formidle bankoplysninger over nettet, selv om man bliver presset voldsomt til det på grund af en “nødsituation”.

Får man sådan en henvendelse, skal man kontakte sin bank eller Agencia Tributaria. Og så selvfølgelig politiet.

Når man modtager en email fra en afdeling, skal man altid undersøge, om mailen kommer fra firmaets egen email og aldrig stole på de fremmede adresser, der angives.

Hvis emailen foreslår, at man skal gå ind på en webside, skal man altid checke om den passer til den officielle - i dette tilfælde La Agencia Tributaria - eller den bank, man bliver bedt om at kontakte.

Man skal endelig ikke gøre noget, hvis det er fremmede webadresser.

Hvis du har et antivirusprogram på din computer, tablet eller mobil, og det er opdateret, vil du få en advarsel, hvis det drejer sig om et forsøg på phishing, når du går ind på en luske-hjemmeside. 

Klik her for at se politiets eksempler på, hvordan en snydemail ser ud

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.