Politiet redder hund
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/07/2016 - 01:00
Krimi og katastrofe
DYREVELFÆRD: Guardia Civil har reddet en hund, der var blevet efterladt i en glohed bil og var ved at dø af hedeslag.
Fredag fik Guardia Civil i den lille by Aspe i Alicante-provinsen et opkald om, at en person muligvis befandt sig ulovligt i en ejendom.
Politiet sendte derfor en patrulje ud til ejendommen, men kunne ikke finde noget tegn på, at der skulle være personer i ejendommen
I stedet blev de mødt af et frygteligt syn, da de undersøgte en låst bil, der var parkeret i nærheden af ejendommen midt i solen, skriver euroweeklynews.com.
Inde i bilen lå en pitbull, der kæmpede for sit liv på grund af varmen og efter flere forsøg på at kontakte bilens ignorante ejer, smadrede de vinduet og reddede tæven.
Manglede chip
Betjentene gav hunden noget tiltrængt, frisk vand at drikke og opdagede samtidig, at det ‘potentielt farlige’ dyr manglede en identifikationschip, hvilket ellers er et krav.
Hunden blev senere hentet af en lokal forening for beskyttelse af dyr med base i Elda, der vil se efter og passe hunden på ubestemt tid.
Politiet er nu ude efter dyrets ejer, der mistænkes for at være en 29-årig bulgarsk statsborger, der kan se frem til sigtelser for dyremishandling. Derudover er hans bil blevet beslaglagt, indtil han bliver anholdt.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Carlos Mazón har ikke taget afsked, vi har fældet ham sammen!
Demonstranter beklager den fungerende præsidents skammelige og løgnfulde tale: “Vi kræver ham i fængsel.”
Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her?
Guds Bro er på listen over Spaniens smukkeste landsbyer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















