Politiker-mordere har fået dom
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/03/2016 - 01:00
Krimi og katastrofe
KRIMI: Mor og datter skal til sammen huske tremmer i 42 år for at have planlagt og udført koldblodigt mord på toppolitiker.
Torsdag blev det afgjort, at María González og hendes datter Triana Martínez, der dræbte politikeren Isabel Carrasco i maj 2014, skal tilbringe henholdsvis 22 og 20 år bag tremmer.
Kvinderne skuddræbte den daværende PP-formand i León-provinsen, da hun gik på en gangbro tæt på sit hjem.
Det skete i fuldt dagslys foran legende børn.
Du kan læse mere om mordet ved at klikke her.
For tre uger siden blev kvinderne kendt skyldige, og torsdag faldt den endelige dom.
Datter planlagde, mor skød
60-årige González og 36-årige Martínez planlagde mordet sammen.
Datteren observerede Carrascos daglige rutiner og skaffede mordvåbnet, mens moderen trykkede på aftrækkeren.
Havde det ikke været for en pensioneret politibetjent, der roligt fulgte efter kvinderne og meldte dem til politiet, er det ikke sikkert, at de var blevet fanget.
'Hævnmord'
González forklarede den første dag i retten, at hun dræbte Isabel Carrasco som hævn for det, hun havde gjort mod datteren.
Ifølge moderen fyrede politikeren Martínez, fordi hun ikke ville have sex med hende, hvilket fuldstændig ødelagde datterens liv.
- Jeg fortryder ingenting. Hvis jeg ikke havde gjort det, skulle jeg have været til min egen datters begravelse, sagde González i retten.
Nogenlunde tilfreds anklager
Med dommen fik anklageren næsten opfyldt sit ønske om 22 år bag tremmer til dem begge.
Den tidligere politikvinde Raquel Gago, der skjulte gerningsvåbnet i sin politibil, blev dog ikke kendt medskyldig i mord, som anklageren ønskede det.
Hun blev dømt for at dække for mordet for skjule gerningsvåbnet og kan se frem til tre års fængsel frem for 15 år, som anklageren gik efter.
Kan måske også interessere dig
Tusinder af kvinder demonstrerede i hele Spanien for ligestilling og mod vold mod kvinder
VIDEO: Demonstrationerne i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har præge nu gaderne i adskillige spanske byer.
Spaniens gastronomiske skatkammer er netop blevet udvidet
VIDEO: Nye Michelin-stjerner er i guiden for 2026, så det er med at booke nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















