Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Praktik i Spanien

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 11/02/2020 - 10:26

Samfund og Politik

SAMFUND: Nu tilbydes der praktikpladser på Ambassaden i Madrid og Handelskontoret i Barcelona med start i juli.

Ambassaden i Madrid og Handelskontoret i Barcelona tilbyder i alt fem praktikantstillinger af hver seks måneders varighed med start i midten af juli 2020. 

Det skriver det danske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Der er ansøgningsfrist fredag den 21. februar klokken 12.

Ambassaden i Madrid og Handelskontoret i Barcelona er Danmarks officielle repræsentationer i Spanien, hvis primære opgave er at varetage Danmarks og danskernes interesser.

Uanset om man vælger Madrid eller Barcelona, vil praktikanterne få mulighed for at udvikle sine kompetencer på en spændende arbejdsplads og bo i en af Europas mest interessante storbyer, lyder det i annoncen.

Praktikken er ulønnet, men man får en månedlig kompensation svarende til cirka 3.000 kroner til at dække husleje, transport med videre.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. 30 min. frokostpause. Praktikanterne kan afholde to dages ferie pr. måneds praktik, og afholdelsen aftales med den relevante afdeling.

Ansøgningerne

I alt er der altså fem praktikantstillinger ledige fra medio juli 2020 til medio januar 2021. De endelige datoer for start og afslutning aftales med de respektive afdelinger.

De fem stillinger fordeler sig således:

Ambassaden i Madrid

3 stillinger i alt, 1 politisk- og 2 handelsstillinger: madamb@um.dk emne: ”Praktikophold efterår 2020 (afdeling)”

Handelskontoret i Barcelona

2 handelsstillinger: Send ansøgning til bcnhkt@um.dk, emne: ”Praktikophold efterår 2020”

Ansøgning til alle stillingerne skrives på dansk. Du er velkommen til at søge mere end én af de opslåede stillinger.

Ansøgninger skal bestå af følgende:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Karakterudskrift
  • Evt. udtalelse/anbefaling

Hvis du har spørgsmål om at være praktikant i handelsafdelingen i Madrid, er du velkommen til at kontakte handelschef Lars Gade Holm, tlf. +34 91 431 8445 / laghol@um.dk.  

Hvis du skulle have yderligere spørgsmål om at være praktikant i den politiske afdeling og afdelingen for kultur og information, er du velkommen til at kontakte ambassadens souschef Anne Louise Grindsted på anngri@um.dk

Har du spørgsmål til praktikstillingerne på handelskontoret i Barcelona, er du velkommen til at kontakte handelschef Narcis Margall, tlf. +34 93 487 5486 / narmar@um.dk .

Klik her for at læse hele opslaget

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.