Prinsesse afleverer formue
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 18/06/2015 - 13:08
Kendte & kongelige
KONGELIGE: Tirsdag solgte Prinsesse Cristina og hendes mand deres luksusvilla i Barcelona, efter en dommer havde givet dem lov, og i går fik han så en ordentlig sjat af pengene.
Infanta Cristina og hendes mand, Iñaki Urdangarin, har overdraget 2,3 millioner euro i kaution til retten torsdag, efter at parret tirsdag solgte deres million-villa i Barcelona.
Salgsprisen var en hel del under det, kongedatteren og hendes mand oprindeligt havde sat snuderne op efter. Helt præcist slap den anonyme køber med 6.950.000 euro, hvilket er noget væk fra de 9,8 millioner, de i første omgang havde krævet.
I går sendte de så en tredjedel til dommerkontoret i Palmas provinsret No 3. Helt præcist overdrog Infanta Cristina og Inaki Urdangarin 2.369.272.50 euro til at dække pålagt kaution.
Svindel i millionklasse
Dommeren skulle også i forvejen godkende salgsprisen. Det skyldes, at prinsessen og hendes mand er involveret i en sag om skattesvig og misbrug af offentlige midler i millionklassen.
Urdangarin er hovedanklaget sammen med sin tidligere forretningspartner. Cristina var også involveret i en grad, der har gjort, at Dommer Castro ikke så anden udvej end også at tiltale hende. Hun er den første fra et europæisk kongehus til at stå anklaget i en straffesag. Hendes forsvar var, at hun intet kendte til det - dommeren mente ikke, at hun kunne have undgået at vide noget.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.