Priserne i de nye år

Nyt år, nye priser. Selvom Covid-pandemien har haft mange konsekvenser økonomisk, rykker flere almindelige forbrugsvarer opad i pris. 

Familiernes købekraft lider, samtidig med at prisstigningerne altså indføres på produkter, der i mange tilfælde er helt livsnødvendige.

På lokalt plan godkender byrådene skattefritagelser for at støtte de sektorer, der er mest berørt af hjemme-karantænen som eksempelvis Sevilla, men generelt vil indkøbskurven være dyrere i 2021.

Lad os se på det...

1. Momsen på sødede og sukkerholdige drikkevarer er blevet hævet fra 10 procent til den maksimale sats på 21 procent for at fremme sunde vaner. Den forventede indkomst til staten for den lille finte anslår at blive 400 millioner.

2. Registreringsafgiften hæves for køretøjer, der overstiger 120 gram CO2 pr. kilometer. Det påvirker 80 procent af den spanske bilpark. Priserne stiger med fem procent i gennemsnit. Stigningen er på 4,75 procent for køretøjer med emissioner fra 121 til 159 gram/km, 9,75 procent på dem, der udleder fra 160 til 199, mens den stiger med 14,75 procent for dem, der udleder mere end 200.

3. Forsikringspræmierne stiger med to procent. Tredjepartsforsikring for et køretøj vil således betyde en gennemsnitlig stigning på 6,20 euro om året, og en indboforsikring med omkring 3,98 euro om året.

4. Lønnen for offentlige ansatte stiger med 0,9 procent

5. Understøttelse stiger med 1,8 procent, svarende til 8,3 euro mere om måneden

6. IPREM, der bruges til at beregne socialhjælp, stipendier og tilskud, stiger med fem procent

7. Minimumslønnen, SMI, fastfryses på 950 euro

8. Skatten hæves for aktiver på over 10.000 euro, der går fra 2,5 procent til 3,5 procent.

9. Den personlige indkomstskat, IRPF, øges med to procent for indkomster fra 300.000 euro, mens kapitalindkomst fra 200.000 euro går fra en procentsats på 23 til 26.

10. Selvstændiges bidrag til Seguridad Social stiger mellem tre og 12 euro afhængigt af den gruppe, man tilhører.

11. Prisen på frimærker stiger også. Brev og postkort op til 20 gram koster nu 0,70 euro, hvilket svarer til en stigning på 7,7 procent. Brev med en europæisk destination koster 1,50 euro, breve til USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand koster 1,60 euro og resten af ​​verden 1,90 euro.

12. Brændstof stiger med 11 procent som fastlagt i lovgivningen i betragtning af en stigning i afgiftssatsen for diesel til almindelig brug og biodiesel som brændstof.

13. Betalingsveje bliver 0,11 procent billigere grundet langt færre biler på vejene i 2020.

14. Den regulerede pris på gas, TUR, stiger 5,97 procent.

15. Grundprisen på el fastfryses indtil april, og i april træder den nye faktureringsstruktur i kraft, der indfører forskellige priser for hver time og en forenkling af systemet. Præmierne for vedvarende energi fjernes fra elregningen, og det vil reducere el-regningen med 13 procent i løbet af de kommende fem år.

Og det er jo godt nyt. Og så er vi endda lige gået ud af et år, hvor elregningen var den laveste i det seneste årti, ifølge forbrugerforeningen FACUA. Den gennemsnitlige forbruger slap med 764 euro, mens det i det dyreste år, 2012, kostede forbrugeren 958 euro, altså 25,5 procent mere.