Prisudviklingen på dagligvarer
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 21/04/2020 - 10:27
Coronavirus Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Mens tæt på alle forbrugere melder prisstigninger til én forbrugerforening, viser en andens undersøgelse noget andet.
83 procent af forbrugerne melder om prisstigninger på dagligvarer i løbet af den seneste måned under alarmtilstand.
Flere end 10.000 respondenter indgår i en undersøgelse foretaget af forbrugerforeningen FACUA. Faktisk mener næsten halvdelen, at størstedelen af de produkter, de køber i supermarkeder, er blevet dyrere.
Kun 17,2 procent mener, at der ikke er sket nogen fordyrelse.
De udmeldinger stemmer dog ikke meget overens med det seneste pristjek foretaget af landets anden store forbrugerforening, OCU.
Her har man lavet pristjek for tredje gang siden alarmtilstanden blev indført.
Undersøgelsen, der er fra ugen efter påske, viser, at priserne fastholdes i online-supermarkederne for 25 produkter, i de seks provinshovedstæder: Barcelona, Bilbao, Madrid, Murcia, Sevilla og Zaragoza.
Lettere forventede stigninger
Men OCU registrerer dog de første generelle stigninger på nogle produkter.
Eksempelvis stiger prisen på appelsiner og kartofler i alle supermarkeder, men det er på grund af, at vi nærmer os slutningen af sæsonen og dermed afslutningen af kampagnepriser og slagtilbud.
Ellers er stigningerne moderate og påvirker ikke alle supermarkeder.
Og med hensyn til, om der var varer nok på hylderne, var der en lille forværring i alle supermarkederne i forhold til de forrige to undersøgelser, men det tilskrives påsken. Men der er altså ikke tale om decideret problemer, men mere mindre udvalg.
OCU opfordrer fortsat borgerne til at rapportere prisstigninger via mailen: controlprecios@ocu.org
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.