Rebeller bliver stuerene
Skrevet af Pia Bruun, fre, 08/05/2015 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Uroen ulmer, mens fremadstormende græsrødder forsøger at finde deres rødder.
Partiet Podemos prøver at behage et moderat flertal af vælgerne, men på den anden side vil det ikke droppe sine mere radikale tilhængere, der ønsker en skarp kurs. Sådan tolker analytikere valgprogrammet forud for kommunalvalget den 24. maj.
I hvad nogle kalder et vagt program, har Podemos droppet et par af de mest kendte forslag, som en universel mindsteløn og overskridelse af Spaniens statsgæld, mens partiet i stedet hælder til en indsats, der kaldes "borger redning."
Podemos' program er stadig mangelfuldt og henviser for eksempel ikke til målene til en nedsættelse af Spaniens underskud eller til Bruxelles økonomiske politik, på trods af at partiets første sejr kom ved EUvalget sidste år, hvor det kom ind med hele fem mandater.
Podemos vi ændre samfundet
Partileder Pablo Iglesias beskrev det som "et program for forandring", der er baseret på det faktum, at "tingene ikke er blevet gjort rigtigt hidtil”.
Iglesias håber, at partiets medstifter og tidligere nummer tre, Juan Carlos Monedero, ikke vil skade sit gamle parti, efter at han sidste uge noget overraskende meddelte, at han ville gå af, efter at havde kritiseret gruppen for at søge mod en mainstream politik.
Mange af Podemos forslag sigter mod at hjælpe spanske familier og små og mellemstore virksomheder med at klare deres gæld.
I et land hvor 80 procent af landets indbyggere sidder i eget hus, har krisen være et hårdt slag, og der har været mere end en halv million tvangsudsættelser siden krisen startede i 2007.
Stop for tvangsudsættelser
Podemos lover at standse tvangsudsættelser i de tilfælde, hvor skyldnere ikke er i stand til at opfylde deres betalinger – når de ellers har handlet i god tro.
Fattige vil heller ikke få deres vand eller elforsyning afbrudt, hvis de ikke kan betale til tiden.
På skatteområdet har partiet lovet ens beskatning på tværs af landet i stedet for de nuværende regionale forskelle. Det er også på programmet at reducere indkomstskatten for lavere indkomster og samtidig øge beskatningen for indtægter på over 50.000 euro om året.
Partiet vil også arbejde på at stoppe den nuværende privatisering af sundhedssystemet og fjerne den seneste del af uddannelsesloven.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.