Puchero
Skrevet af Carmen Carrasco, fre, 21/05/2021 - 07:00
Carmens Køkken
VIDEN & HYGGE: Se opskriften med utallige udfordringer til den enkelte families foretrukne ingredienser.
Viden & Hygge er fåben for alle.
Solopgang - solnedgang
Solnedgang i Gijón, Asturien
Barcelona | 6:27 - 21:09 |
Alicante | 6:46 - 21:12 |
Madrid | 6:53 - 21:30 |
Málaga | 7:06 - 21:23 |
Gran Canaria | 7:09 - 20:48 |
Ingredienserne
Denne opskrift er en kød- og grøntsagssuppe, som fremstilles forskelligt i hvert hjem. Hver familie bruger deres foretrukne ingredienser, svinekød, oksekød, kylling, frisk bacon eller skinke fra svineben. Variationerne er næsten uendelige.
Ingredienser til 4 personer
-
tre store kartofler, to hele og den tredje skåret i mellemstore stykker - Patatas
-
en kålroe - nabo
-
en gren grøn selleri - una rama de apio verde
-
en porre - puerro
-
to gulerødder - zanahorias
-
1/4 kylling (du kan vælge 1/2 kylling for at udnytte brystet til at fremstille kroketter) - 1/4 pollo
-
125 g kalvekød - falda de ternera
-
1 lille saltben - hueso salado
-
1 stykke frisk bacon - trozo de tocino fresco
-
kikærter, omkring 250 gram i tørvægt - garbanzos
-
mellem 1 og 1,5 liter vand - agua
-
salt, lidt hvidvin til madlavning - sal y vino blanco
-
fine nudler (ca. 60 gram) - fideos finos
Tilberedning
Du skal lægge kikærterne (pedrosillano-sorten) i blød natten før (du kan også købe kikærter på glas, som ikke har brug for blødgøring, men de er ikke nær så gode)
Den næste dag lægger vi alle ingredienserne i gryden eller trykkogeren. De tyndt skårne grøntsager for sig, så de kan fjernes tidligere end kartoflerne og selleri, der er skåret i store stykker.
Saltben og bacon skal vaskes under rindende vand for at fjerne overskydende salt. Kødet lægges i i hele stykker. Vi tilsætter vand for at dække ingredienserne.
Mængden af vand afhænger af, om du vil have mere eller mindre bouillon til sidst, og om den skal være mere eller mindre koncentreret - og selvfølgelig også, hvor stor din gryde er. Salt efter smag og et stænk hvidvin. Nogle gange tilføjer jeg også en bouillonterning (avecrem).
I min trykkoger tager det 18 minutter fra det begynder at koge. Hvis det gøres i en normal gryde, skal det være omkring 1 time og et kvarter (prøv kikærterne for at se, om de er bløde).
Til sidst tager vi kød, bacon og de hele kartofler fra for at spise det en anden gang. Det kaldes for "pringá".
Tag lidt bouillon op af gryden og kog nudlerne i den i cirka 5 minutter (se tilberedningsinstruktionerne for dine nudler på pakken). Derefter fordeler vi nudlerne i de dybe tallerkener og tilsætter resten af bouillonen med grøntsagerne. Det gøres for at undgå, nudlerne "smatter ud" i bouillonen.
Hvis du kan lide det mere, kan du erstatte nudlerne med ris, og det vil også give et meget godt touch, hvis dui lægger en kvist mynte i hver tallerken.
Pringá spises ved at blande bacon, kartofler og kød (kylling eller oksekød) med olivenolie og salt.
Pringá og puchero
¡Que aproveche!
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.