Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pyrenæerne truet af afisning

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tor, 15/03/2018 - 01:00

Vejr og natur

NATUR & VEJR: Store snemængder skaber frygt for oversvømmelser i den spanske del af Pyrenærerne.

Mere end 2.600 kubikmeter vand er bundet i form af sne, og det giver anledning til både glæde og bekymring. 

Det er godt nyt, fordi sneen i bjergene fungerer som en slags kæmpe is-dæmning, der sikrer, at der er vand i floder og vandreservoirerne på venstre side af Ebro-dalen. 

Men det giver grund til bekymring, fordi hvis sneen smelter lige så hurtigt, som det er sket ved andre lejligheder, kan det føre til enorme oversvømmelser.

Den værst mulige kombination, som er den mest frygtede i det her tilfælde, er, hvis temperaturen pludselig stiger, og der kommer mere nedbør i form af regn. 

Det fremskynder optøningen. 

Der er derfor ikke andet at gøre end at håbe, at vejret tillader optøningen at være progressiv, så man får mest muligt ud af de enorme snemængder, og derved undgår pludselige oversvømmelser.

Optøningen af snemængder i løbet af foråret kommer samtidig, som tørken fortsætter med at plage store dele af Spanien. Det lyder måske sært med de mange regndage, vi har haft i marts, men der er trods alt ikke faldet meget i hele det foregående år.

De store mængder af vand, der vil komme med tøvejr i Pyrenæerne, gavner heller ikke de områder, der er værst ramt af tørke, som ligger på den anden bred af Ebroen.

Her er der ikke mange muligheder for at udnytte overskydende vandmængder, fordi det flade terræn betyder, at der ikke er mange muligheder for at dæmme vandet op. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.