Rasende bilist påkører politibil
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 18/05/2015 - 01:00
Fly & trafik
TRAFIK: Det er surt at få en bøde, men de fleste af os vælger alligevel bare at acceptere og betale. Det gjorde denne artikels hovedperson ikke.
Lidt for ivrig bilist blev fanget af politiets mobile fartkamera for en uges tid siden besluttede sig for, at det skulle være løgn.
Han var åbenbart ikke typen, der bare tog imod bøden og kom videre i livet. Tværtimod; der skulle tages hævn.
Dramaet udspillede sig på hovedvej PO-331 i Pontevdra, Galicien, søndag den 10. maj. Her kom manden susende forbi en kamufleret politibil med fartradar. Da han åbenbart forstod, hvad der lige var sket, vendte han bilen og kørte direkte ind i politibilen.
Vidner fortæller, hvordan de i rædsel så på, at manden drønede direkte mod politibilen, tilsyneladende med det formål at smadre radarudstyret. Betjenten i bilen blev kvæstet ved kollisionen og blev fløjet på hospitalet med en lægehelikopter.
Guardia Civil skriver på sin hjemmeside, at den slags voldsomme reaktioner fra bilister, der overtræder færdselsloven, er et stigende problem.
Hvilke konsekvenser episoden får for bilisten, vides endnu ikke, men det har uden tvivl ikke gjort bøden mindre. Straffen bliver endda muligvis krydret med en tur bag tremmer.
Kan måske også interessere dig
Status på flystrejkerne i Spanien
Der er desværre dårlige nyheder for dem, der skal rejse her i påsken.
Catalonien vil begrænse kørsel med Uber, og det kan blive dyrere for dig og mig
Nye regler vil kræve at man bestiller sin transport to timer i forvejen.
Frodig skov fuld af mysterier lige ved siden af storbyen
Tur til Lissabon kan krydres med halvhemmelig og helt fantastisk perle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















