Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Raser over larm

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 02/08/2016 - 01:00

Kendte & kongelige

KENDTE: Ikke alle synes, det er lige fedt at være nabo til en kendis-restaurant. Også selvom der er en anelse Messi inde over, og du bor i Barcelona.

Barcelona F.C.'s superstjerne Leo Messi er blevet voldsomt upopulær, efter at hans bror har åbnet en restaurant i Barcelona, som larmer helt vildt og muligvis endda også er ulovlig.

Spisestedet åbnede fredag den 23. juli som et joint venture mellem restauratør-brødrene Borja, Pedro og Juan Carlos Iglesias samt Leo Messis store bror, Rodrigo.

Og selv om det er broren, der figurer på papiret, er det den argentinske fodboldhelt, der står for skud.

Naboerne til restauranten klager over støjgener fra gæsterne og har lavet en underskriftindsamling på kravet om, at restauranten bliver lukket ned.

Klagen blev indviet for godt en uge siden.

Larm fra haven

La Bellavista del Jardín del Norte ligger i gaden Calle Enric Granados i en 1.000 kvadratmeter stor have omgivet af flere hundrede huse.

Men naboerne siger, at der er alt for meget larm fra udendørsserveringen i haven, og at byrådet i Barcelona kun har givet tilladelse til indendørsservering.

Larm fra restauranten bryder freden i området, siger beboerne.

Messis’ restaurant har op til 300 spisende gæster ad gangen og holder åbent lige fra morgen til omkring midnat.

Naboerne klager over, at snak og støj fra gæsterne laver ekko, som bliver kastet rundt i nabolaget.

Samme problem findes i kvarteret Eixample, hvor beboerne klager over, at larm fra balkoner og terrasser bliver kastet rundt mellem bygningerne.

Mere larm på vej

Men her slutter sagen ikke.

Lokale beboere er endnu mere irriterede over, at byrådet har planer om at gøre det muligt for Bellavista at anvende et udendørs spiseområde på gaden.

Her skal der være 12 borde med plads til fire ved hver, hvilket giver yderligere 48 larmende kunder oven i de 300 gæster, der findes inde i restauranten og i haven.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.