Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Reddede over 130.000 dyr

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/07/2016 - 11:37

Samfund og Politik

DYREVELFÆRD: Sidste år blev der reddet flere hunde og katte i Spanien, end der bor mennesker i Aalborg. Det begejstrer støttegruppe, men viser også, at der stadig er et stort problem.

Alt for mange hunde og katte vandrer hjælpeløst rundt i det spanske land. Dyrene bliver hverken passet eller plejet og får kun den mad, som de selv finder eller fanger.

Men på den rigtig positive sider er der mange mennesker, der virkeligt gør en forskel for at give dyrene et godt liv.

I 2015 reddede dyrecentre og andre støttegrupper 137.000 hunde og katte, der var blevet efterladt, viser en undersøgelse foretaget af dyrestøttegruppen Fundación Affinity.

Det skriver The Local.

Bagside af medaljen

Ifølge gruppen er tallet meget højt, og det er selvfølgelig positivt, at mange dyr igen kan finde en kærlig ejer. Men tallene gemmer også på en mere negativ side.

- Det er problematisk, at så mange dyr fortsat bliver efterladt. Det er et strukturelt problem, der kræver større indgriben og samarbejde fra alle dem, der er involveret i at forebygge, om det er offentlige eller private.

Når dyrene er blevet samlet op, bliver 44 procent af dem adopteret, mens en femtedel bliver returneret til de ejere, der mistede eller efterlod dem. Det svarer til, at 87.680 af hundene sidste år har fået snart får et hjem.

Mikrochip er en gevinst

Rapporten fastslår også, at brugen af mikrochip har betydet, at “flere dyr hver dag bliver genforenet med deres familier.”

Yderligere 14 procent bliver i dyrecentrene, mens en tiendedel desværre bliver aflivet.

De fleste katte og hunde bliver fundet sunde og raske, men knap hver tredje dyr (30 procent) er syg eller skadet og mere end hver fjerde (27 procent) er hvalpe eller killinger. To tredjedele bliver fundet på gaden, mens resten indleveres af personer, der har fundet dem eller af deres ejere.

Derfor bliver dyrene efterladt

Den mest normale årsag til at efterlade hunde eller katte sidste år var deres adfærd, eller hvis de havde fået et uønsket stort kuld.

Derefter var den mest hyppige grund mangel på økonomi, mens den næste årsag var, at jagt-sæsonen var slut.

Bekymring omkring Spaniens mange efterladte kæledyr har fået stor opmærksom internationalt, hvor den britiske skuespillerinde Joanna Lumley har tilsluttet sig en kampagne for bedre behandling af jagthunde.

Selvom 137.000 hunde og katte er rigtig mange, var det faktisk det laveste antal, der blev fundet siden 2008, hvor knap 157.000 blev samlet op. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.