Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Reddet fra mareridt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 20/04/2017 - 01:00

Vejr og natur

VIDEO: Huledykker bliver reddet op fra dybet efter at have tilbragt over to døgn i hule under vandet.

Happy ending. Så kort kan det siges, men vi fortæller nu hele historien alligevel og en af jordens heldigste mænd.

Huledykkeren Francesc Gràcia blev mandag reddet i god behold, efter han havde været forsvundet to dage i La Cova de sa Piquet i Menador på Mallorca.

Det skriver El Diario de Mallorca.

Husk at like vores facebookside

Man er vant til redningsaktioner, men operationen var en af de mest komplicerede i de seneste år. 60 personer deltog i, hvad der blev en sand maratonforestilling, hvor alle holdt vejret.

I vanskeligheder lørdag

55-årige Grácia blev fundet 900 meter fra indgangen til grotten i en hulning på omkring 20 kvadratmeter og fyrre meters dybde. Her havde han bragt sig i sikkerhed om lørdagen, da han pludselig fik tekniske problemer med sin iltflaske.

Klokken halv tolv natten til tirsdag gik han selv ud igen ud til jubelråb fra sine familiemedlemmer, venner og redningsmandskabet.

Kæmpe aktion

Redningsaktionen kunne kun gennemføres, fordi man samarbejdede med huledykkereksperter fra Grup Nord på Mallorca; en gruppe Grácia selv tilhører.

Også specialuddannede dykkere fra Guardia Civil gjorde en stor indsats og hjalp specialgruppen fra Actividades Subacuáticas, GEAS.

Også Policía Local og Protección Civil deltog. Desuden fik man mandag aften masser af iltflasker, som alle dykkerklubber i området havde afleveret for at kunne hjælpe på de omkring 900 meter under vand hen til grotten, hvor Grácia ventede.

Kunne selv gå ud

Klokken 18 kom Bernat Clamor, der er én af den uheldige dykkers venner, op til overfladen og fortalte, at han var nået frem til hulen og havde fundet Francesc Gràcia i god behold.

Glæden spredte sig oppe på jorden, men man manglede det sidste: Selve redningen.

Omkring klokken 19 lykkedes det for en dykker fra Guardia Civil og en huledykker-ekspert at komme frem til Xisco med udskiftningsflasker.

Forinden havde kammeraterne fra Grup Nord efterladt iltflasker på forskellige punkter på den 900 meter lange strækning.

Man vurderede fra begyndelsen, at det ville tage tre timer at svømme de 900 meter under vand, nå frem til grotten og vende tilbage med Francesc Gràcia. Det kom til at tage fem, men til sidst gik han altså ud af dybet - kun støttet let af to redningsfolk.

Se selv her:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.