Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Reddet fra snestorm

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 12/06/2019 - 10:00

Samfund og Politik

VIDEO: Tirsdag ved daggry fandt brave bjergreddere frem til en forfrossen bjergbestiger på toppen af et bjerg. Han var halvt bevidstløs.

Ung mand på 24 år kom i store problemer under en tur i bjergene mandag. 

Han havde besteget El Pico de Murcia i Palencia, men da hans pårørende ikke havde hørt fra ham sent mandag, slog de alarm. 

Guardia Civils særlige bjergredningstjeneste indledte derfor en eftersøgning klokken 02:52 mod Pico de Murcia under meget ugunstige vejrforhold. Der var kraftigt snefald, og de skulle helt op i 2.160 meter.

Først klokken 04:35 fandt de bjergbestigeren i semi-bevidstløs tilstand og stærkt nedkølet. Det skyldtes sandsynligvis for lavt blodsukker,  da han er diabetiker.

Redderne fik hurtigt slået et telt op og puttet manden i noget ordentligt tøj, så han kunne nå at komme sig lidt og få varmen et par timer, inden nedstigningen.

Ved daggry forbedrede vejrforholdene sig, og gruppen begyndte nedstigningen til fods med bjergbestigeren, indtil de nåede byen Cardano de Abajo. Her tog en ambulance over.

Her finder de manden:

Kan måske også interessere dig
  • Stop legen som kamphaner!
    Nu, hvor Kongressen er lukket for sommeren, kunne det så ikke være fornuftigt at bygge et korruptionbsfrit sandslot sammen …?

  • Underholdende og anderledes
    WEEKEND: Museet for moderne kunst i Málaga har lige nu to ret spændende udstillinger. Plus naturligvis den faste, som også er ret sjov.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.