Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Regering i Catalonien og Madrid i dag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 30/05/2018 - 11:17

Samfund og Politik

POLITIK: Artikel 155 bliver ophævet, så snart regeringen er på plads, og Rajoy vil ikke trække sig.

Cataloniens nye præsident Quim Torra har nu opgivet at indsætte fængslede og flygtede politikere i den catalanske regering. Regeringen i Madrid forhindrede, at det kunne lade sig gøre.

Få dage inden mistillidsvotummet mod Mariano Rajoy fjerner Quim Torra de ministre, som han præsenterede dem 19. maj.

Torras beslutning baner vejen for, at artikel 155 bliver ophævet, og det har Mariano Rajoy også bekræftet den bliver, når regeringen er på plads. De nye ministre er fri for retlige krav mod sig.

Om det hele kan nå at komme på plads inden mistillidsvotummet mod Rajoy er endnu uvist.

De droppede politikere i den nye regering er Jordi Turull og Josep Rull, der er fængslede siden den 25. marts samt Lluís Puig og Toni Comín, der flygtede til Belgien den 30, oktober.

Kongressen i dag

Onsdag er der forespørgselsdebat om regeringen i Kongressen i Madrid. Alt imens snakkes der i krogene om det forestående mistillidsvotum mod Mariano Rajoy.

Blandt andet forhandles der mellem Ciudadanos og Podemos om at finde en anden vej, der kan føre til nyvalg med det sammen. Podemos har allerede lovet sin støtte til Sánchez, og det er noget usædvanligt, at der forhandles mellem de to partier.

Mariano Rajoy blev ved sin tale under forespørgselsdebatten mødt med en langvarig klapsalve fra PP-medlemmerne. Efter en 25 minutter lang tale om korruption og Gürtel-dommene forsikrede han, at man kunne være helt rolige, og at han ikke havde til sinds at trække sig.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.