Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Region på krigsstien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 21/12/2018 - 11:40

Samfund og Politik

VIDEO: På den første store udrejsedag i forbindelse med julen blokerer separatistgrupper både veje og jernbaner.

Uroen ulmer i Catalonien. Forskellige separatistgrupper har lovet, at ministerrådsmødet i Llotja de Mar i Barcelona vil blive noget, man husker. 

Målet for forskellige aktivistgrupper i Catalonien er at lamme Barcelona og en stor del af regionen ved at spærre indfaldsvejene og fylde byen med trafikpropper. 

Samtidig err planen at forhindre offentlig transport af enhver art. og blokere kommunikationslinjerne.

Årsagen er ministerrådsmødet her til morgen, og kronen værket skal være en generalstrejke mellem 12.30 og 14.30.

Partiledere er kommet med halvhjertede opfordringer til at tage den med ro og i det mindste sørge for, at den planlagte ballade bliver ikke-voldelig.

På trods af at Quim Torra og Pedro Sánchez i går eftermiddag underskrev en pagt, der skal sikre et samarbejde om den politiske situation, har den ledende guerillagruppe CDR  været i gang allerede fra klokken fem i morges.

Det skriver 20 minutes

Gruppen har gennemført blokering af syv vigtige hovedfærdselsårer, som for eksempel AP-7 med bildæk og søm. Los Mossos har åbnet betalingsmotorveje for at få has på opstuvningen af trafik, men mere end 25 veje er spærret i alt.

Direkte transmission

Tidligt ude

Fra morgenstunden samlede der sig en demonstration foran La Generalitat, som bliver stadig større. Der er et stort politiopbud - i alt 9.000 ordenshåndhævere er indsat, og helikoptere svæver over Barcelona..

Morgentrafik med tog blev afviklet i nogenlunde orden, men derefter tændte CDR bål på skinnerne, så forbindelsen mellem Girona og Barcelona blev afbrudt i to timer. 514 tog er aflyst, og det har ikke været muligt at ændre køreplanerne på grund af den forventede  strejke,

Politiet er i gang med at rydde de veje, som er blevet blokerede, men aktivisterne finder hurtigt nogle nye, de kan spærre.

Video

Morgenens og formiddagens aktioner

Tilspidset situation

Situationen tilspidses, fordi dagen i dag er sidste arbejdsdag og dermed udrejsedag for mange. Man forventer, at der vil blive foretaget 18,3 millioner bilrejser frem til 7. januar. 

Politiet satte ind, da aktivister forsøgte at bryde igennem de afspærringer, der var opført foran Llotja de Mar, hvor ministerrådsmødet skal afholdes. En mand, der havde en molotov-cocktail i sin rygsæk, er blevet anholdt.

En journalist er ifølge Libertad Digital blevet overfaldet af et medlem af CDR.

Situationen ændrer sig fra minut til minut, .

 

Kommentarer

Hvad er det for nogle ministre der mødes?

Er det EU minister råd?

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.