Regler på stranden
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 03/07/2017 - 01:00
Rejser & oplevelser
VIDEO: Det kan koste kassen at vaske sig, stille en parasol forkert eller slå en streg i sandet. Faktisk op til 3.000 euro!
Det er bare så hedt. Det eneste, man kan gøre er at tage til stranden, smide cyklen i sandet, slå en parasol op og købe en kold Cola. Senere lyder et bål med lidt guitarmusik og grillmad helt lækkert.
Om’er. Find noget andet at drømme om.
Langs kysterne er der et halvt hundrede regler for, hvad man må og ikke må på stranden, og følger man dem ikke, kan det blive rigtigt dyrt. Op til 3.000 euro i Valencia.
Nul sæbe på stranden
Nogle af reglerne er gamle kendinge. Det er forbudt at gå ud, hvis der er rødt flag, og de velkomne mænd med mad- eller drikkevarer, må ikke være på stranden. Men vidste du, at man heller ikke må bruge sæbe på bruse pladserne eller i havet - eller bruge havet til at vaske op? Og at der er steder, hvor man ikke må spille på guitar? For eksempel Parque Natural de Albufera.
Hov, den går ikke. Du må hjem med fedtet hår...
Og så er der det med parasollerne. I Cullera I Valencia har nogle strandgæster prøvet at stille deres parasoller op, men bystyret har også opstillet solskærme. Og anbringer man sin egen parasol foran dem, får man et klask på op til 3.000 euro.
En smule ufremkommeligt kan det jo godt virke...
Så meget er der dog ikke blevet opkrævet endnu, udtaler Byrådet. Men der er erklæret krig mod de enkeltstående parasoller, som står i vejen for renholdelsen. Gennemsnits-bøden er på 750 euro.
Ingen jernheste
Ved stranden ved Malvarrosa er der mange cyklister. Eller var, snarere. Med hele cykelfolket på nakken har bystyret bestemt, at smider man sin cykel på stranden, giver det op til 1.500 i bøde. Det gælder naturligvis også biler…
Skat, du skylder 1.500 euro!
Og så er der vovserne. Dem er der kun plads til ved Playa de Pinedo. I resten af Valencia er der forbud mod alle slags dyr på alle tider af året. Bortset, naturligvis, fra førerhunde.
Men ét er regler et andet praksis. Policía Local går mest efter strandsalg, “Gorrilla”er og massage på sandet.
Der er ikke megen forskel mellem, hvad turiststrandende forbyder. Ved Dénia, hvor der er meget lystsejlads, kan man komme til at bløde 1.500 euro for at sejle mindre end 200 meter fra kysten.
Tag parasollen med hjem
At blæse på det røde flag eller parkere campingvognen på stranden koster mere end 750 euro. Og har du sneget din parasol med dig, skal du tage den med hjem igen, også, hvis den går i stykker. Placerer du den i en affaldskurv, koster det 300 euro.
Er du vild med harpunfiskeri, er Valencias strande ikke stedet. Der må du klare dig med en almindelig stang og snøre og uden for de timer, der er badende.
Der er forbud alle steder mod at besørge på stranden, så en streg i sandet kan blive dyr.
Video
Her en demonstration på, hvordan det muligvis kan gøres med en streg på en lidt utraditionel måde, hvis der ikke er tæt med strandgæster
God idé
Det er også strengt forbudt at lave bål eller bruge grill.
Det forbud kunne man godt bruge i Danmark. Der er mange tankeløse danskere, der slukker deres bål med sand i stedet for vand ved de danske strande. Det ser man på de småbørn, der hver sommer kommer på hospitalet med svære brandsår på fødderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.