Regn og torden
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 15/05/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Igen napper vi en dag med det helt perfekte karantænevejr, så tænd stearinlysene og tv’et.
Regn- og tordenbyger, der lokalt kan være stærke i nogle områder.
Det sætter en håndfuld provinser i alarm.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet himmel med byger og torden til store dele af halvøen og Strædet, men særligt helt i nord, i Andalusien samt den østlige halvdel.
I Pyrenæerne og De Iberiske Randbjerge kan bygerne lokalt være stærke eller vedvarende, og de kan også opnå en vis intensitet i De Cantabriske Bjerge, de indre egne i Valencia Regionen, områder af Castilla-La Mancha, det helt sydlige af Andalusien samt andre bjergområder.
På resten af halvøen og De Baleariske Øer vil nedbøren være mere spredt og lejlighedsvis, mens der ikke ventes nogen nedbør overhovedet til de indre, vestlige egne eller Galicien.
På De Kanariske Øer forventes let regn i den nordlige egne.
Risiko for spredt morgentåge i halvøens indre egne i nord.
Generelt stigende dagstemperaturer, skønt der forventes et fald i de indre egne af Cantabrien og det sydøstlige af halvøen. På De Kanariske Øer kun få ændringer.
Málaga-provinsen
Skyet til overskyet himmel med lejlighedsvise byger, der kan blive ledsaget af torden og hagl særligt i løbet af dagens første halvdel på kysten, og fra i eftermiddag i de indre egne - især i bjergene, hvor de lokalt kan være ret heftige.
Temperaturer med få ændringer på 16 til 22 grader og ni til 14 i nat. Vind fra skiftende retninger, der er tilbøjelig til at dreje i vest i eftermiddag og friske op ved kysten.
Gran Canaria
I nord overvejende overskyet himmel med lette og lejlighedsvise regnbyger, mens der i resten af områderne er letskyet bortset fra perioder med flere skyer i de østlige og sydlige kystområder i de centrale timer.
Temperaturer med få ændringer på 18 til 23 grader. Vind fra nordvest, der drejer i nord i løbet af dagens anden halvdel og frisker op til stærk i perioder i nordøst. I højtliggende områder nordvestenvind, som er friskest om morgenen, hvor vindstødene kan komme over 60 km/t. Briser på sydøstkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller perioder med mellem- og højtliggende skyer om morgenen, mens der kommer tiltagende skydække i de indre egne i løbet af dagen, og det giver anledning til byger med tordenvejr i eftermiddag - lokalt stærke byger. Der kan også i en svagere og isoleret form komme noget nedbør til kystområderne.
Temperaturer med få ændringer bortset fra stigninger i maksimumniveauet i den nordlige del af provinsen. Dermed havner vi på 20 til 24 grader og 10 til 15 i nat. Let vind fra skiftende retninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.