Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Råd til at rejse

Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 15/02/2015 - 00:02

WEEKEND: Oplev Europas gemte skatte, mens du bevarer det økonomiske skind på næsen. Det behøver ikke at koste en formue.

Hvis du gerne vil rejse uden at slagte den helt store sparegris, kommer der her en række gode forslag til din næste ferie, og vi bevæger os lidt ud af andedammen denne gang. 

Tilgængelig for alle. I denne artikels forskellige ture kan der være forskelle på tilgængeligheden

Rejsesitet Skyscanner har lavet en liste over 15 af de billigste rejsemål i Europa, og faktisk har hele to spanske destinationer sneget sig med på listen. Det giver os en glimrende anledning til at komme med en lille anbefaling af to steder, som ofte bliver forbigået en anelse.

Vi kommer selvfølgelig også lidt omkring de andre europæiske feriedestinationer, der kan besøges uden det store overtræk på kontoen. Men vi starter i Spanien.

1. Extremadura

Extremadura har storslået natur

Denne region midt på Den Ibiriske Halvø får normalt ikke megen omtale. Den er stor, tyndt befolket og derfor også støvsuget for store byer. Regionshovedstaden Badajoz er således by nummer 45 i Spanien målt på indbyggertal.

Her kan du virkelig trække stikket ud med blomstrende mandeltræer

Den lille mængde af omtale betyder selvfølgelig også, at turisme ikke er så stor en sektor i Extremadura, og det er netop styrken, når det kommer til billige destinationer. Her er ganske enkelt færre steder, der har det som et mål at malke uvidende turister og efterspørgslen er utroligt lille. Ingen kender rigtig til regionen. 

Extremaduras helt store styrke er natur og kultur. Den tyndt befolkede region er særdeles leveringsdygtig i flotte landskaber og historiske monumenter. Valle del Jerte er et dal, der især er flot at besøge om foråret, hvor den blomstrer op.

bn

Alcázar de Zafra-slottet i Badajoz

Hvis du er mere til historie, kan Alcázar de Zafra-slottet i Badajoz anbefales. Det blev bygget tilbage i 1437 af Lorenzo Suárez de Figueroa. Selvom det var kort tid, inden de sidste mauere blev smidt ud af landet, er mauernes indflydelse på byggestilen tydelig.

Besværet værd

Las Hurdes kræver, at du har en bil

Las Hurdes i det nordlige Extremadura er ikke langt fra grænsen til Castilla y León. På grund af det bjergrige terræn og manglen på frugtbar jord har Las Hurdes altid været en fjerntliggende og dårligt stillet region i Spanien. Så meget faktisk, at i 1933 lavede filmmanden Luis Bunuel en dokumentarfilm med titlen "Land uden brød", der beskriver situationen for befolkning i området, der kæmper.

I dag er Las Hurdes fortsat en region, hvorfra de unge rejser, så snart de kan, for at søge lykken andetsteds.

Det er ikke altid let at komme frem, men det er det værd

Når det så er sagt, er vejene mellem de spredte bebyggelser i dag nu så meget forbedrede, at man med bil (offentlig transport er næsten ikke-eksisterende) kan du besøge næsten alle de små afsidesliggende steder i Acerca-regionen på tre dage. Det skulle efter sigende være umagen værd på grund af den vildt smukke natur og den bemærkelsesværdige oprindelige arkitektur.

Gammelt l... eller interessant?

2. Galicien

Her er der masser af grønt, smukt landskab 

Den nordvestlige region er noget mere velkendt end Extremadura, og den har også været omtalt hos Spanien i Dag flere gange tidligere. Ikke desto mindre er det et billigt sted at besøge. Hvis du er villig til at tage tilstrækkeligt langt ud på landet, kan du leje et hus i en måned for sølle 100 euro.

En landsby i den nordvestspanske region søger lejere, der vil betale 100 euro om måneden for en villa. Så ønsker du at bo i grønne omgivelser med fred og ro fra storbyens stress og jag, så er her en oplagt mulighed.

Læs også: Lej villa for en hundredemand

Pilgrimmene ender alle i denne del af Spanien

Galicien er dog også kendt for at være lidt af en magnet for regnvejr. Måske er det derfor, at ikke alt for mange turister flokkes dertil og presser priserne op. Regnvejret har dog den fantastisk gode bivirkning, at meget af landskabet er grønt og frodigt året rundt.

Samtidig slutter den berømte Camino de Santiago i Galicien. Derfor kan du også møde masser af udmattede pilgrimme, der har været undervejs i flere uger.

Læs også: Kultur, natur og eventyr

El Camino de Santiago - eller noget enklere Caminoen - er navnet på en flere hundrede år gammel pilgrimsrute, der går til katedralen i Santiago de Compostela.



Før var rejsen en måde at komme i kontakt med Gud på. I dag bruger mange turen som en god undskyldning til at komme på en lang og mere eller mindre udfordrende vandretur i smukke omgivelser.

Galicien har mange atypiske og smukke strande

Er du mere til strande er der også rig mulighed for at besøge nogle helt specielle og smukke af slagsen her.

Og så drager vi videre ud i den store verden og kigger på de andre 13 destinationer på listen.

3. Bosnien-Hercegovina

Broen blev ødelagt under krigen, men den blev genopbygget

Bosnien-Hercegovina er stadig mærket af krigen på Balkan, men landet er mere end blot en tidligere krigszone. Det mest oplagte sted at besøge, hvis man taler om historiske bygningsværker, er den berømte bro, Stari Most, som løst kan oversættes til 'Den Gamle Bro'. Broen forbinder de to bydele i byen Mostar og krydser floden Neretva.

Landet har kun 20 kilometer kyst, så der en ikke badeferie, du bør søge her. Derimod kan du finde smukke, grønne landskaber med floder, hvis du bevæger dig lidt ind i landet.

4. Wales

Den walisiske kyst kan noget helt særligt

Vandrere skal kun flyve til Cardiff for at nyde den fantastiske 'All Wales Coast Path', der er en langdistance-sti, du kan tage i dit eget tempo. Og selvfølgelig bruger man ikke mange penge i naturen.

Kysten gemmer på flere charmerende steder som slottet Caernafron og hytten i Laugharne, hvor digteren Dylan Thomas sad og skrev i sin tid.

5. Puglia, Italien

Italiens 'hæl' er mere kendt i Italien end i udlandet

Hælen på den italienske støvle er et sted, italienerne elsker, og det er der mange grunde til. Turkisblå hav, klipper, smukke byer og fantastisk mad er bare nogle af grundene til besøge Puglia og slappe af.

Mange besøgende har efterfølgende sagt, at Puglia er et sted, hvor tiden næsten står stille.

6. Provence, Frankrig

Provence har uendeligt mange lavendelmarker

Forestil dig et hav af lavendel, et område fyldt med charmerende landsbyer, livlige kystbyer og landskaber, der tager århundreder at beskrive for kunstnere og rejsende.

Sådan er Provence, men der er mere end bare ovennævnte i denne landsdel. Det er bedst at besøge dette forførende hjørne af Frankrig fra juni til august for at nyde de duftende, violette marker.

7. Dresden, Tyskland

Den østtyske by har i dén grad rejst sig efter krigen

Mere end 70 år efter ødelæggelserne under Anden Verdenskrig er den smukke tyske by Dresden vendt tilbage som den juvel, den var før krigen. Men helt glemt er krigen ikke. Et af byens anbefalelsesværdige museer er netop 'Museum of Military History'.

8. Thessaloniki, Grækenland

Besøg Athens lillebror, og spar en masse penge

Levende, moderne og gammel på samme tid. Thessaloniki er den næststørste by i Grækenland, som ofte står i skyggen af sin noget dyere storebror, Athen.

Her findes ægte middelhavsstemning og arkæologiske seværdigheder som forum, triumfbuen Galerius og rundkirken. Samtidig er der masser af ferskvare-markeder, museer og natteliv.

9. Antwerpen, Belgien

Muslinger, pommes frites og øl i topklasse

Omkring 40 minutter med tog fra Bruxelles finder vi Antwerpen, og denne lidt mindre by er - blandt meget andet - kendt for sine lækre og saftige vafler.

Tradition og modernitet mødes i byen, hvor du ikke må snyde dig selv for en omgang af ''moules frites' (muslinger med pommes frites) og at smage mindst én type øl.

10. Rumænien

Dracula er væk, men det er skønheden i Rumænien ikke

Landet grænser op til Sortehavet og har tilstrækkeligt meget at byde på, til at du kan tilbringe et år på at udforske det - stadig uden at have set alt.

Der er tale om Grev Draculas hjemland, men der er meget mere end skrøner om blodsugende døde. Start turen i Bukarest med sit smukke historiske centrum og verdens næststørste administrationsbygning efter Pentagon: Parlament Paladset.

11. Madeira, Portugal

Langt fra fastlandet findes denne portugisiske perle

Flybilletten til Madeira er ikke helt så billig som til Ibiza. Men når du først er kommet det lange stykke ud i Atlanterhavet og er nået frem til den portugisiske ø, er leveomkostningerne er meget lig Spanien.

Øen har både flot natur som enorme klipper, men også travle byer som Funchal.

12. Montenegro

Næsten ingen mennesker, men masser af natur i Montenegro

På bredden af Adriaterhavet finder vi Montenegro. Dette billige rejseland har meget smukke naturlandskaber koncentreret på et lille område. Til gengæld er indbyggertallet heller ikke højt - faktisk bor der omtrent lige så mange mennesker i Málaga.

Du kan både svømme langs fantastiske strande, dykke i krystalklare søer, rafte på floder eller tage på vandreture i bjergene. Umiddelbart appellerer landet altså mest til dem, der holder af den fysisk aktive ferie.

13. Tunesien

Et lille hop over Middelhavet til en meget billigere verden

Blot to timers flyvning fra Madrid ligger Tunesien, som er et land med spændende kontraster. Her finder du alt lige fra frodige oaser i ørkenen til en lækre sandstrande i den sydlige ende af det badekar, vi kalder Middelhavet.

Tuneserne beskrives som venlige og gæstfrie mennesker, der er stolte af deres kulturelle arv fra bøde fønikere, romere, byzantinerne og araberne.

14. Polen

Et af Europas største lande er slet ikke så dyrt endda 

Polen er et af de største lande i Europa, så det kan være en fordel at vælge ét område at koncentrere dig om.

Du kan finde billige flyrejser fra Spanien relativt let. Blandt andet til Krakow, som stadig er en flot historisk by, der var heldig at undgå de helt store ødelæggelser under Anden Verdenskrig.

15. Albanien

Strandene taler deres eget tydelige skønhedssprog

Dette lille land i nord for Grækenland har nogle af de bedste af Adriaterhavets strande, der ligger ret uspoleret hen. Hvis du kan lide historie, må du ikke gå glip af det arkæologiske område i Butrint.

Og hvis du søger natur, vil du kunne få dit behov dækket ved de store søer, der grænser op til Grækenland og Makedonien.

Nu er vi helt mætte af rejseri for denne omgang. Vi håber, at du har fået noget inspiration til din næste rejse, hvad enten den går til andre steder af Spanien eller et helt andet land.

Rigtig god weekend - og rigtig god tur

Tilgængelig for alle

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.