Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Reservation åben for alle

Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 17/05/2020 - 08:22

Fly & trafik Klumme

FLYV: Hvis du reserverer pladser på Aalborg-Málaga eller Málaga-Aalborg er det indtil videre uforpligtende og uden betaling - og det er fortsat kun i Spanien i Dags interne system, du gør det.

Det er vigtigt, at du sætter dig godt ind i betingelserne for at reservere. For en tilmelding er kun at sammenligne med en uforpligtende tilkendegivelse.

Da vi i går åbnede for reservationer for dem, der har deltaget i initiativet ved at besvare de oprindelige  spørgeskemaer, kom der mange spørgsmål, selvom de faktisk var behandlet i vores omtale og i betingelserne.

INFORMATION til jer, der reserverede lørdag: I er blevet registreret i rækkefølge og der er plads på flyene til jer alle.

Status tilmeldinger

Der er i øjeblikket så stor uvished om flyvningerne i Europa, betingelserne for at komme ind i Spanien, om man skal i karantæne og om der sker andre stramninger eller lettelser etc.

Derfor er tilbuddet om at kunne reservere den 22. juni - og det gentages: uforpligtende og uden betaling - udelukkende for at finde ud af, om der er tilstrækkelig interesse for, at Great Danes Airlines kan planlægge at sætte et fly i luften den dag.

Hvis de lovgivningsmæssige forhold forhindrer flyvningen, bliver den ikke til noget, og du har i den situation blot haft ulejlighed med at udfylde reservationen. Og hvis det er lovligt, og du alligevel ikke vil med, lader du bare være med at købe billet, og du har stadig kun haft ulejligheden…

Vær i den forbindelse opmærksom på trygheden ved, at det alene er Spanien i Dag, der opbevarer dine personlige data, som aldrig vil blive videregivet til andre. Det betyder, at hvis flyvningen bliver gennemført, skal du selv oprette dig som kunde hos Great Dane Airlines med dine oplysninger.

 

Sådan reserverer du

Sådan ser formularen ud 

Du klikker i dette link for at reservere

- men læs venligst resten af denne artikel, inden du gør det inklusive Spørgsmål & Svar. Det vil fjerne enhver tvivl, du vil kunne have.

Vær opmærksom på

  • at du i reservations-formularen skal sige ja til at være bekendt med nedenstående betingelser

  • at der på nuværende tidspunkt ikke er datoangivet returflyvninger, men at du i formularen kan tilkendegive, hvornår du ønsker det. 

  • at reservationen er fortsat er uden betaling. Den finder først sted i det øjeblik flyvningen er en realitet, og du selv vælger at købe billetten

Betingelser for flyvningerne 22. maj

Som lovgivningen er LIGE NU pr. 16. maj

  • Du skal være resident i Spanien eller spansk statsborger for at kunne flyve fra Aalborg til Málaga og må påregne 14-dages karantæne efter ankomst i eget hjem (begge betingelser kan være ændret til den 22. juni).

  • Du skal være dansk statsborger eller resident i Danmark for at kunne flyve fra Málaga til Aalborg.

  • I begge tilfælde skal du være bekendt med ikke at være smittebærer, smittet med COVID-19 - eller have andre smitsomme sygdomme. Kræver ingen attest.

Sundhedspolitik

Du skal være indstillet på at følge de regler, der endeligt bliver fastlagt for flyvningen. Herunder kan nævnes brug af masker, hvorledes boarding finder sted etc.

Rejsetider

  • Afgang Aalborg cirka 8:45

  •  - SAS har forbindelsesfly fra Kastrup med ankomst cirka 7:45 i Aalborg

  • Ankomst Málaga cirka 12:30

  • Afgang Málaga cirka 13:45

  • Ankomst Aalborg cirka 17:45. 

  • - SAS har forbindelsesfly til Kastrup klokken 18:55

Billetpriser

Der er i forudsætningen for special-flyvningen beregnet en pris på 250 euro oneway. Ved fuld belægning mindre.

Bagageregler

20 kg. indtjekket bagage + maksimum 5 kg. i kabine er inklusive i prisen.

Hunde

Der er mulighed for at medbringe et begrænset antal hunde i kabinen, der højst må veje 8 kg. Ikke mulighed for hunde i lastrummet.

Uledsaget barn

Mindst 5 år. Billetpris + 499 DKK for ledsagerservice

Valg af sæde

Billetpris +50 DKK

Handicapassistance

Skal blot bestilles på forhånd

El-scooter i lastrummet

Den skal være godkendt til flyvning og batteri(erne) skal kunne afmonteres. Great Dane har brug for de tekniske specifikationer for at kunne godkende den enkelte scooter.

Generelt for Great Dane

For at kunne gennemføre flyvningen er det en generel betingelse for Great Danes Airlines, at de efter opstarten af flyet til os - pris cirka to mio, kroner efter parkering i mere end syv dage - kan anvende flyet til andre flyvninger.

Sørgsmål & Svar

Hvis jeg reserverer og flyvningen ikke bliver gennemført, skal jeg så betale noget?

>> Nej.

Hvornår ved vi. om flyvningen bliver gennemført?

>> Det er ét af de store spørgsmål. Ingen ved det lige nu. Vi skal væbne os med tålmodighed...

Hvor mange er der plads til på flyet?

>> 118

Kan jeg købe mad ombord?

>> Nej ikke under de nuværende corona-forhold. Men du kan selv medbringe en sandwich eller lignende. Blot ikke væske. Du får udleveret vand ombord

Man kan udfylde reservations-formularen for op til fire rejsende - hvad hvis vi er flere?

>> Så må I udfylde flere formularer

Får man ikke en bekræftelse på at I har modtaget formularen om at komme med flyet den 22 juni, hvis det bliver til noget.

>> Du har efter at have indsendt formularen fået en bekræftelse på skærmen om, at den er registreret. Der står også, at vi vil holde dig orienteret om tilmeldingerne.

I første omgang gælder det jo om, hvorvidt der kommer tilmeldinger nok. Når/hvis det sker, vil alle - der er blandt de 118 disponible pladser - få besked om deres “reservationsret”, der tildeles efter den rækkefølge, som vi har modtaget reservationerne i.

Hvis vi siger ja tak til 22.6.20, hvornår går der så fly retur til DK igen? Det synes jeg ikke fremgår af artiklen.

>> Det ærlige svar er, at det er der INGEN, der ved i øjeblikket... Men, mon ikke vi ved noget mere, når vi nærmer os tidspunktet for, hvornår der bliver vished for, om flyvningen den 22. juni gennemføres. Det tror jeg.

Er flyvningen d. 06 jul. mellem aal-agp-aal droppet? Afgangen blev nævnt ved udmeldingen om annullationen d. 08 jun. eller skal man først se om der er tilmelding nok til 22 jun.?

>> Ja, lige nu. Fordi "forhåbningen" er, at Great Dane har fået startet ruteflyvingerne på det tidspunkt. Alt kan ske i alle retninger...

Hvis der er noget, der nærmer sig det umulige, så er det det her...

Jeg er interesseret i turen til Malaga, men for god ordens skyld vil jeg meddele dig, at det hele afhænger af regeringens offentliggørelse af tilladelsen til at komme ind i Spanien. Jeg har familie og venner i Los Boliches, og de siger - vent lidt endnu med at booke. Vent til næste uge. 

>> Det ved jeg jo alt om, og det står også i dagens artikel med betingelserne. Bed dine venenr om at læse denne artikel, så ændrer de nok mening..!

Jeg rejser til Málaga for at være der i to uger og vil ikke tilbringe dem i karantæne, hvis det fortsat er gældende den 22. maj. Hvordan er jeg i den forbindelse stillet med min reservation?

>> Du lader bare være med at købe billet!

Hvad betyder det at komme i karantæne?

>> At du skal forblive i dit hjem i 14 dage. Du har ret til at gå i supermarkedet, på apoteket, i tobaksforretningen etc. for at købe ind på det tidspunkt, du vil. Også lufte eventuel hund. Ved ankomsten skal du aflevere en formular til myndighederne, så de ved, hvor du er og kan kontakte dig.

Hvordan får jeg løbende information om, hvordan det går med flyvningerne den 22. maj?
>> Ved at følge med i artiklerne på Spanien i Dag. Hvis de bliver gennemført, og der skal købes billetter, vil du automatisk modtage en mail med link til dit eventuelle køb.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.